31. maj 2011

Permanent pigmentering

Hvor min store interesse også er fotografi, især at stå bag kameraet, bruger jeg også enormt meget tid på at tatovere. Som jeg nævnte forleden elsker jeg at tegne og farvelægge; det er klart en fordel, når man kaster sig ud i at tegne på folks kroppe.

Igår tatoverede jeg mig selv. Det var bestemt ikke første gang, men det var første gang, at det var i en større kaliber. Altså, bare lidt stort. Okayokay, 4 cm. Men det er meget for sådan en som mig.
Det var som sagt ikke første gang, da man generelt lærer meget om hvor dybt nålen skal, hvordan man fører den, hvordan det føles, osv. ved at kradse pigmenter ned i kroppen, så det var selvfølgelig egen krop, jeg lagde ud med at terrorisere i tidernes morgen. Eller sidste sommer.


Kæreste B skal krediteres for dette billede. Normalt tatoverer jeg selvfølgelig med handsker, men det var ikke helt så nødvendigt, når det var mig selv, der førte nålen.
  
Det gjorde pokkers ondt. Normalt synes jeg, at det er en mere eller mindre behagelig følelse, men hold nu op... 

Jeg skulle have dækket et lille B (du gætter aldrig, hvad det står for), da det var skævt og ikke specielt godt lavet (undskyld til tatovøren, som er en god ven af mig). Du kan måske spotte det på billedet nedenunder.


Og som stencilen ovenover nok hentyder til, fik jeg lavet et 8-tal (med en fortsat reference til B'et (har du gættet det??).


Jeg tuller i disse dage rundt inde i København (uuh, storby, mmh) af netop denne grund; jeg skal tattovere. I denne hede. Selvom jeg nu helst vil undgå at brokke mig over at det er blevet sommmer... men come on, det er varmt!

Er mit arbejde noget I ville have lyst til at se? Hvorom alting er kommer jeg nok til at belemre jer en smule med det alligevel. Bare fordi jeg kan.

7 kommentarer:

  1. mer' mer' mer', syntes det er sejt og utrolig kreativt på sin vis, så kom med det! :)!!
    <3 Nanna

    SvarSlet
  2. Super! Så er det da det vi gør :)

    SvarSlet
  3. Hvor er den smuk!
    Jeg synes også, det kunne være super fedt at se mere af, hvad du går og laver af den slags :)

    SvarSlet
  4. tusinde tak for din søde kommentar ved mine små skitser! det er sku rart at høre fra en anden kunster at jeg kan en smule ;)
    tak igen :)

    SvarSlet
  5. @é: Tusind tak <3 Det er ikke ligefrem originalt, men hold nu op, hvor betyder den alt for mig.
    Der vil helt bestemt poppe mere op her på bloggen, dog i moderate mængder :)

    @Nanna: Jamen, det var da så lidt. Jeg kan jo godt lide dem! Hehe, kunstner og kunstner...det ville jeg nok ikke kalde mig :D (men tak for de søde ord).

    SvarSlet
  6. alt hvad der indebærer bare en smule kreativitet og også udnytter det, er i min verden kunster ;)

    SvarSlet
  7. Ja, det kan der jo måske være noget om :) Jeg selv synes, at det handler om talentet. Selvom man måske ikke er vild med det personen laver, er det ret hurtigt muligt at se om denne har talent :)

    SvarSlet