30. juni 2011

Logikken omkring at farve hår

For nogle uger siden farvede jeg mit hår for at dække de voldsomme udgroninger, der på mystisk vis var opstået (..). Havde fundet en Syoss Dark Brown 3-1 på 'bud, så klattede rundt med den i håret. (Farver altså mit hår derhjemme - altid. Så det foregår med lidt mere ferm hånd, end det fremgår af min beskrivelse. Bare FYI.)
Håret blev skideflot (altså, selvfølgelig. *kaster med håret*), men ca 2 uger efter var mine udgroninger pludselig tilbage? (Og ja. Hårfarven er permanent. Or so you would think..).
Efter at have konsulteret Nadia, besluttede jeg mig for at skrive til Syoss og forhåbentlig få mine penge tilbage - for gider ærlig talt ikke betale for noget, der ikke virker. Så jeg skrev en venlig, men bestemt, mail. I forgårs fik jeg svar.
De beklager meget at produktet gav mig en dårlig oplevelse. Så de sender mig en ny pakke hårfarve, som plaster på såret....

Er det kun mig som kan se ironien?

29. juni 2011

En halv tur hjem

Jeg sidder en smule stakåndet i sofaen. Igår var nemlig een lang rejse. Og egentlig også i dag.

I stedet for at rende rundt i London til jeg skulle tilbage til hverdagen, tog jeg også et smut forbi Rainham, Kent/London (alt efter hvem du taler med). Det var om muligt ikke det smarteste valg, når jeg nu havde tænkt mig at flyve hjem fra Stansted (45 min fra London midtby, uhyggelig mange timer fra Rainham).

Vi løb ud af døren halv to om eftermiddagen for at fange en taxa til stationen, for derefter køre i tog i en lille time ind til London, for at skifte til tuben til Liverpool Street Station, hvor Gavin (som jeg besøgte i Kent) måtte smide mig på toget til Stansted Airport inden vi nåede at sige farvel.

Den obligatoriske billede fra flyvinduet

Toget til lufthavnen sad selvfølgelig fast (det skal sådanne nogle jo), og jeg væltede ud på den anden side for at kaste mig på flyvet. De nåede dog at sætte et 'HEAVY'-skilt på min taske ved indcheckningen. Jeg var udmærket godt klar over at min taske var tung. Det var derfor at mine 16-17 nyindkøbte bøger var røget i min håndbagage.

Endelig landet i København måtte jeg erkende at yderligere halvanden times ventetid før mit tog til Næstved ville ankomme, og at jeg fra Næstved station ikke ville kunne komme hjem medmindre at jeg gik de 6-8 km, ikke var det jeg mest havde lyst til.

Så jeg smed mig i sengen hos min far, som havde sørget for mad og nye Illustreret Historie'er.

28. juni 2011

Be right back!

S og jeg fra begyndelsen, 2007. 
Er (næsten) ked af ikke at blogge i aften. Er lige kommet hjem fra syden, er træt og vil egentlig helst tilbringe lidt tid med S. Så det gør jeg :) Håber I nyder den skønne sommeraften!

27. juni 2011

Tyk i England

En lille update fra England. Hvor vejret rent faktisk er så godt, at jeg er blevet solbrændt. Jeg ved godt, at det lyder enormt usandsyndligt, men det er sandt.

Jeg blogger fra min telefon, så det bliver jordens hurtigste indlæg - der er nemlig sket så mange interessante ting herovre. Bl.a. Har jeg brudt min tandbørsterutine. Den har været konstant og ret ocd'sk de sidste 15 år. Jeg er ret stolt.


I'm out. Jeg skal fodres med Fish and chips.

26. juni 2011

Sommerstemning




Saga blot er borte for i dag - er langt fra Photoshop og vante rammer, så hermed får I et par billeder fra Sønderjylland sommer 2010 og forår 2011. Hav en dejlig søndag aften!

25. juni 2011

Ét frø bliver til én plante

For nogle måneder siden, da det stadig var uhyggeligt koldt udenfor og solen gik ned klokken halv seksten, tikkede en besked ind fra Kira.
Hun havde givet sig i kast med at plante chilier.

Normalt får hun et smil med på vejen med alle hendes planterier. Ikke fordi jeg synes, det er åndssvagt, nærmere tværtimod: jeg er dybt misundelig over at hun kan få små bitte sten til at gro i en klump muld. Her i firmaet i Næstved skifter vi planterne ud hver tredje måned, fordi de dør.

Men det var lokkende, sådan som hun talte om de chilier. Vi spiser meget chili i vores mad, og inspireret af både Bonderøven (fra dr2<3) og Kira gik jeg i gang efter hendes opskrift (hedder det det på botanisk?).


Det er her tydeligt, hvordan det går med mine små chiliblomster. Det skulle dog være meningen. For så bliver de til chilier.

Ét frø bliver til én plante. Det kunne hun sgu godt have sagt. Jeg endte med omkring 20 store planter, som fyldte så meget at jeg har måtte abortere nogle af dem. Andre er blevet sat sammen. Det skider jeg på. De fik også et par pinde, bare til at slynge sig op ad. Så var det at Kira påpegede at det ikke er en slyngplante. SUK!

Der er begyndt at vokse små chilier frem, det er enormt spændende. B kigger også lidt fascineret med en gang imellem. Men nu er jeg jo i England, når dette indlæg bliver udgivet... så jeg er faktisk lidt nervøs. For chilierne og B kan ikke enes.


Se! Lille chilibaby!

24. juni 2011

Bringeren af salt

Én af mine yndlingsting at gøre om sommeren er at tage hjem til mine forældre i Sønderjylland. Til hverdag har jeg slet ikke så meget tid og overskud til at tage derned, som jeg gerne ville, så derfor elsker jeg at blive der så længe jeg har lyst til om sommeren.
Så det er planen for weekend (indtil videre). Altså at slappe af, hygge, snakke til langt ud på natten, spise lækker mad, drikke lækker vin, læse avis med kaffen, tulle i haven. Glæder mig allerede meget :J
De sidste par gange har jeg lavet krydderurtesalt til de to tosser dernede (jeg regner med, at der ikke hersker tvivl om, at det er mine forældre jeg snakker om her?), og af den grund er de begyndt at tage små glaskrukker med, når de besøger os, bare som en hentydning til at glasset er tomt og skal fyldes op.
Så det gør jeg.

Normalt laver jeg bare en blanding af halvsalt, rosmarin og timian (fordi det er de krydderurter, jeg har haft størst mængder af..), men fordi haven og vindueskarmen nu bugner af godt, forsøgte jeg at udvide min (og deres) horisont.
Jeg samlede en stor buket af timian, russisk estragon, persille og mynte, og kastede en lille håndfuld chilier fra vindueskarmen in the mix.

Image Hosted by ImageShack.us

Det er verdens nemmeste ting - at lave kryddersalt. Jeg vasker bare urterne, tørrer dem (og hvis det er rosmarin eller timian pilles stilkene væk), stopper dem ned i en minihakker med en god portion groft havsalt, wiz wiz!, og lader det tørre nogle timer - et voilá! Og omnomnomnom.

Endte med to forskellige blandinger; én med mynte, hvidlød og persille (den grønne) og en anden med chili, timian og russisk estragon (den rødlige).

Image Hosted by ImageShack.us

Så nu er det afsti-afsted, vinke vinke, bai! Du finder mig på en oplyst altan med et glas rødvin og engelsk krimi på tv (ja, de har tv på altanen....) et obskurt sted i Sønderjylland. 

23. juni 2011

Mig og Prins William

Du kan være ret sikker på at omkring dette tidspunkt har jeg lokaliseret Prins William og fået erklæret ham min barnlige forelskelse til ham. Med hår.


Det er mig til venstre og William (kun med hår i nakken, selvfølgelig) til højre, mens han overgiver mig titlen som Prinsesse.

Lige siden jeg var helt lille (eller yngre, ti så stille!), har jeg været overbevist om at jeg skulle giftes med enten Kronprins Frederik eller førnævnte William. Det må de have glemt.

Men jeg har i sinde at gøre noget ved sagen, mens jeg er i London!

(William er da ikke for ung til en hårtransplantation, vel? For ellers er det lige meget...)

22. juni 2011

Fødselsdag med kanel på!

De sidste to dage har for mit vedkommende været ret travle. Igår fejrede jeg Ls afgangsprojekt fra Arkitektskolen, hvor jeg med hans familie så hans forsvar af specialet. Han klarede det utrolig godt, og bestod med bravour :) Tillykke til ham!

Image Hosted by ImageShack.us

I dag er der grund til endnu et stort tillykke, da det er Ks fødselsdag! (Weee! Tilløk!)
Vi startede med at spise brunch ved åen (vuhu, har genfundet troen til århusiansk ude-mad!) og derefter bagt boller en masse og lavet lagkage. Og selvfølgelig fejret hende med hendes familie og drengene.

Image Hosted by ImageShack.us

Image Hosted by ImageShack.us
Meget koncentreret fødselar der med kyndige hænder beklæder lagkagen med flødeskum. (Whoah, sikke en sætning)

Image Hosted by ImageShack.us
En fødselar som samtidig er i benægtelse. Her igang med at skrive '21' i chokolade på sin 25 års fødselsdag. 
Image Hosted by ImageShack.us
Og søstre gav selvfølgelig kanel. P gav hende også kanel imorges. Kl. 5.30. I form af kanelstænger. NICE.
Jeg måtte dog begynde dagen med at bekende at jeg havde begået en fejl. Hun havde for lang tid siden fortalt mig, at hun ønskede sig en specifik børnebog (Håndbog for hekse), men at den er umulig at opdrive i Danmark.
'Hah!', tænkte jeg, 'den kan jeg sagtens finde'. (...) Og jo, fandt den på Amazon, på originalsproget, hvor den i princippet skulle have været på dansk (pudsigt nok), men tænkte at det måtte gå. Så jeg bestilte den. Og modtog i lørdags en pakke, som jeg i min tømmermandsrus flåede op. ...og det var den forkerte bog.
Men derefter fandt jeg den igen på Amazon og måtte bestille den - igen. Djævelsk.
Selvfølgelig kunne den overhovedet ikke nå at komme frem til selve dagen, men tanken tæller? Krummer tæer over mig selv.

Anyhoo. Vi har haft en skøn dag (i enorm hede på 4. sal).

Image Hosted by ImageShack.us
Personligt hyggede jeg mig også med husets pilskade. 
Image Hosted by ImageShack.us
Og vi high-fivede! eller.. low-five?
Image Hosted by ImageShack.us
Det er i øvrigt seriøst sejt, når man kommer hjem til nogen, som har en af undertegnedes tegninger som baggrund på computeren. Og den computerskærm oven i købet bliver blæst op på et 52'' tv. NICE.

21. juni 2011

Saga Blot i London!

ENDELIG! Fjerde semester er goodbye Ruth, og det kan kun fejres ved at rejse til London.
Ja, så er det sagt.

Faktisk sidder jeg, når du læser dette indlæg, på et lille hostel nær Piccadilly Circus. Helt alene og sikkert snotforvirret.

Jeg havde den idé at alle de penge mine venner smider i nakken på Roskilde Festival kunne bruges på en rejse. Tanken var at jeg bare ville undersøge mine muligheder, og pludselig stod jeg med en returbillet til London (hostel + rejse = Roskildebillet. Seriøst).



Nu har rejsen udviklet sig til at være en form for personlig udvikling for mig. Generelt har jeg det ikke specielt godt med at være Palle Alene i Verden ukendte steder, ej heller at være udsat for store rum med alt for mange mennesker. Men jeg er sikker på, at jeg også var ved at skide i bukserne den dag, jeg skulle lære at gå. Vi lærer jo kun af udvikling, så nu tager jeg Dronningen af England ved hornene.

Okay, titlen er lidt misvisende. Det er kun mig Nadia (som du kan se på billedet), der løber rundt om mig selv i Londons gader, mens Kira er hjemme i Aarhus. Nogle skal jo passe på landet, mens jeg er væk.

20. juni 2011

Stilhed

Image Hosted by ImageShack.us

I vores lille hjem er der stille i aften. Efter en weekend, der både indeholdt koncerter i universitetsparken, tømmermænd, madforgiftning (vil I ikke godt lade være med at spise hos foodlounge i Aarhus?)..
Image Hosted by ImageShack.us

Image Hosted by ImageShack.us

Image Hosted by ImageShack.us

Image Hosted by ImageShack.us

Image Hosted by ImageShack.us

I dag har helt enkelt bestået af træning og en halv million telefonsamtaler. Løb også definitivt tør for kaffe.

Imorgen er endnu en dag, hvor Nadia rejser væk og jeg skal høre en vens forsvar af arkitektspeciale.

(D'oh. Opdagede efter at være færdig med indlægget, at smarte her har gemt alle billeder som .gif-filer. Men jeg magter ærlig talt ikke at starte forfra. Så beklager meget deres grynede kvalitet.)

19. juni 2011

Afslutning af 4. semester og et bogforeslag

Lige nu sidder jeg i en hule lavet af sammenkrøllet papir, kaffekopper, bøger om hvordan man laver argumentationer, der holder (ultimative favorit: Smarte Studier - Sådan argumenterer du), notater, overophedet computer og min opgave. Min opgave, det færdige produkt. Åh ja.


Et af kapitlerne i opgaven, som jeg har skrevet sammen med tre andre damer
Jeg skal op imorgen tidlig. Alt for tidligt i forhold til at jeg skal ud på en mark (hvor Roskilde Universitet har hjemme. Sammen med fårene) midt i ingenmandsland.
Oprindeligt havde jeg færdiggjort mig mine tanker, udført en snorlige plan for hvordan mit forsvar skulle lyde. Men den blev hurtig manet til jorden, da jeg præsenterede den for B, som blev kridhvid i hovedet - han forstod det ikke.

Hvis der er nogen mennesker her på jorden, der kan kode mit mærkelige sprog, så er det B. Ergo måtte jeg konkludere, at jeg måtte have fat i nogle bedre argumenter, og helst også en løsning. Tænk engang, bogen havde den frækhed at foreslå mig at jeg skulle lave en brainstorm af alle de ord omkring dette emne, jeg havde oplagret inde i hovedet... altså, helt ærligt. Hvad har det NOGENSINDE hjulpet nogen!?



Så her sidder jeg. Med en veludført brainstorm med knaplæselig skrift, hvor to problemer er sprunget mig i øjnene - og sørme også en løsning. Jeg har på fornemmelsen at denne eksamen nok skal gå godt.

Der er selvfølgelig meget mere 'to it' i den bog, den giver nogle fantastiske værktøjer, som de fleste allerede besidder. Gør dig selv den tjeneste og skaf denne bog. Den er ikke kun god i forhold til mundtlige eksaminer, men også skriftlige, jobmæssigt, og i almindelig diskussion. Gør det.

18. juni 2011

Panda!

(Illustration fra 9gag.com)
Saga Blot har forladt bygningen indtil imorgen. Har taget alt smart af og ligger med tømmermænd. 
Vi ses imorgen!

17. juni 2011

Hjemmerørt skrubbe-/fugtighedsmaske

Godt nok har jeg et enormt usundt forhold til rengøringsmidler (det skal du nok komme til at høre mere om), men når det gælder produkter til min hud, så vil jeg helst have det reneste af det rene. Med andre ord, det må gerne være spiseligt.

(To fluer med ét smæk!)

Jo, bevares, det er rart at købe bunker af smarte produkter til huden, som alle sammen gør en masse forskelligt (igen den der med rengøringsmidler...), men sådan skidt har ofte en udløbsdato. Og når man ikke er højere end en 4. klasses elev, så har man altså ikke meget hud at påføre al den creme og alle de masker.

Genistregen ligger i at bruge ting, du allerede har i køkkenet (den har du aldrig hørt før, vel?)! Sådan som en vis Ole Henriksen startede. Jeg bruger mange forskellige hjemmerørte produkter, både til ansigt og hår; her er opskriften på verdens bedste skrubbemaske, der samtidig tilfører fugt:

Du skal bruge følgende:
  • 1 stor teskefuld honning
  • 1 teskefuld sukker
  • En sjat citron (enten ægte eller fra koncentrat - vi er sgu ikke så skide hellige her på Saga Blot)
Du blander alle ingredienserne sammen, så du får en snasket konsistens. Du må endelig ikke komme for meget citron i, da masken skal kunne klæbe sig til din ansigt.



Du lægger efterfølgende masken i ansigtet og din brystkasse i cirkelbevægelser. Sukkeret, sammen med citronen, vil sørge for at exfoliere din hud, mens honningen vil tilføre dig fugt. Masken vil begynde at smelte lidt, pga. varmen fra din krop, så du skal ikke smide dig i sofaen og tvære hovedet i puderne.
Lad den endelig sidde så længe, du orker, da honningen som sagt fungerer som en fugtmaske. Honning har desuden ry for at virke foryngende, og er et eminent produkt, da det er bakteriehæmmende/antiseptisk, og er derfor rigtig god til uren hud (hvis du har acne vil en exfolierende maske gøre mere skade end gavn).



Og nej, du kan ikke bruge salt. Salt er alt for groft til huden i ansigtet, så du kan lige vove på at overveje at smøre det på dit ansigt! Fy.

16. juni 2011

At komme ud af skabet

Altså, når man nu har ferie efter et meget hårdt, afsluttende semester, er det ret svært sårn at finde ud af, hvad præcist man skal bruge al sin nye tid på (siger tøspigen der har haft planer hver dag efter afleveringsdato..).
Så K og jeg shopper. Meget. Nogle vil måske sige for meget. Men altså. De der armbånd var jo nogle, jeg havde brug for, plus de var så billige, at det ville være synd for børnene på gaden at lade være (...). Og så havde jeg jo fundet et par ting, som jeg unægteligt manglede i klædeskabet (jo, seriøst!) - f.eks. en ny sort cardi, underhakker, sneakers.. Så jeg skrev til K og spurgte, hvad planen lød på, og hun svarede, at hun blot skulle støvsuge - ellers ville hun ikke kunne komme ud af døren for bare nullermænd - og så var hun klar. Det gav altså et mægtigt billede i mit hovede, så blev selvsagt nødt til at tegne det (dette sker dagligt mellem Nadia og jeg, har usandsynligt mange tegninger, der ingen mening giver længere..):
Image Hosted by ImageShack.us
Synes selv tegningen er rimelig self-explanatory, men dette er altså K, der forsøger at nå sin hoveddør gennem en mur af nullermænd (som også har slugt hendes kat, Missen, samt op til flere kaniner..?)
Men altså. Vi bevægede os altså ud i pre-skybruddet med træningstunge ben (vi sørgede for at gennemtæske hinanden godt og grundigt i fitnessworld igår), og ind i samtlige H&M'er i Aarhus, samt det løse. Jeg sværger, folk havde taget fri for at tage til udsalg. Hold nu op, en masse vilde kællinger! 
Anyway.. Endte med at krydse to ting af på min liste; cardi og underhakker. Det skal måske lige siges, at jeg er enormt cheap, når det kommer til tøjkøb, har meget svært ved at bruge mange penge på kluns.. Hvilket betød at jeg købte de billigste hipsters, jeg kunne finde i H&M. Med Hello Kitty på. *krummer tæer* 
Image Hosted by ImageShack.us

S synes var fantastisk morsomt. K mobbede mig. Og ingen andre ved det. Hvilket jeg så åbenbart laver om på nu.. Arg. Hvis det hjælper noget, så købte jeg altså også en halskæde med en dødningehoved på (med similisten over det hele... suk). (og nej, det hjalp ikke på mit selvværd lige nu...).
Screw it. Jeg hedder Kira. Og jeg går i Hello Kitty-undertøj. There I said it. 

15. juni 2011

The Bacon Man!

Hold nu op, hvor jeg blogger sent i dag. Som mange andre er jeg også inde i en eksamensperiode og har derfor travlt med at lave alt muligt andet end det man skal i en eksamensperiode. Så jeg vil godt tage det på min kappe at...

Apropos kappe.
Jeg tegnede ham her til en af mine buddies, som lige har afsluttet sin BA i... et eller andet:

JB = Jacob (the) Bacon (Man). Så sh! (Wuh! for god kameratelefongrafik)

Egentlig havde jeg påbegyndt (endnu) en enhjørning, men B stampede lidt i gulvet og krævede at jeg tegnede en baconborg (!?) i stedet. Så i mit iver for at finde en reference via google faldt jeg over THE BACON MAN!

En simpel streg, og hermed er lykken gjort for en (to!) bacon-glad(e) dreng(e).

14. juni 2011

Wuhu!

Image Hosted by ImageShack.us
Mine ALLERførste ærter!! (næsten.. Kunne ikke vente med at spise de andre...)
Jeg elsker juni. Specielt fordi alle de ting jeg har plantet og sået, begynder at pible frem nu; eller rettere sagt, det gjorde de egentlig for nogle måneder siden, men nu bliver det spiseligt. Jeg har allerede kunne høste de første ærter og sukkerærter (som altså smager 20 gange bedre end de købte, det et faktum!) og spise den første salat og spinat - som ligeledes smager fantastisk. Sprødt, friskt og saftigt. Der er intet som at kunne gå ud i haven og plukke og indsamle ting, der har stået og drukket regnen eller slikket solskin, for man kan smage det.
Image Hosted by ImageShack.us

Nogle vil sige at jeg er lidt besat. Fanatisk, om man vil. Hvilket måske nok er sandt.. (vi lader bare som om jeg ikke har tre mælkekartoner med ærter og bønner stående, samt 3 æggebakker med squash (den store der er ved at flygte ud af vinduet..), mere forårsløg, blomster og alt mulig andet jeg ikke kan huske hvad er...)
Som haven ligger nu er der både gulerødder, forårsløg, tomater, chili og bønner på vej. Og jeg kan ærlig talt ikke vente.

Image Hosted by ImageShack.us

Image Hosted by ImageShack.us

Image Hosted by ImageShack.us

Image Hosted by ImageShack.us
Min værste fjende er pt. sneglene. Mest fordi jeg ikke kan kende forskel fra en brunlig skovsnegl til en dræbersnegl, og dræbersneglen skal fanme ikke i nærheden af mine grøntsager. Så hver gang jeg ser dem, overhælder jeg dem med salt og ser på dem dø. (En kende makabert, men de skal ikke flygte!) Og Steve? Ham har vi ikke set i lang tid :( Så.. Steve? Hvis du læser dette.. Jeg savner dig. Det gør S også, selvom han ikke siger det højt. Men jeg kan se det i hans øjne. Vil du ikke nok komme hjem? Vi skal nok være bedre denne gang, jeg lover det. Bare kom hjem... 

13. juni 2011

En pakke kondomer og en havefest

Det er ikke kun Kira, der laver noget i weekenden. Jeg kan også finde ud af det nogle gange.

Sidste weekend var faktisk noget for sig selv (turist i København i høj sol, ud og sejle og høre (og skimte) koncert med Kim Larsen og DAD), men det er nu denne weekend, jeg vil skrive om. Billeder fra den anden weekend skal nok komme en dag, når jeg er løbet tør for indlæg.

Jeg har nemlig været i haven. Og sidde på en stol. Ventende 2 1/2 time på at de andre fødselsdagsgæster. For LP fyldte 22 (eller det gør han i dag), hvilket får mig med mine snart 25 år til at føle mig enormt gammel. Men jeg kom hurtigt efter det.



Da folk endelig valgte at komme, gik vi i gang med at puste kondomer op. Rillede. Selvfølgelig hvor de var trukket ned over hovedet, så man så utroligt charmerende ud. Der findes ikke mange andre muligheder.
Det var her at jeg ikke længere følte min alder trykke.

Dog vil jeg spare jer for at vise billeder både af mig og de andre med kondomer trukket ned over ansigtet. Eller spare menneskerne på billederne. De (billederne) grænser til at være så skræmmende, at de end ikke er sjove.

Vi var ude til klokken 5. På trods af at det var møgkoldt (hvem sagde sommer?!), og jeg sad tilmed helt op ad en varmeovn. Lidt for tæt, for jeg har et fint grillaftryk på min håndflade. Men jeg fik stukket et fryselegeme i hånden - en blå klump, som jeg puttede med, da jeg endelig kom i seng.



Puha Nadia, sikke du fulder dig, tænker du højt nu. Ligesom alle andre til festen. Men nej. Jeg havde drukket lidt hvidvin blandet med danskvand (spritzers) spredt ud på 10 timer, og en hulens masse sodavand. Det går bare konsekvent altid ud over alt forventning, når jeg tager festhatten på.

(Beklager de uinteressante billeder, men de eneste andre, jeg har, er med kondomer...)

12. juni 2011

Sneak preview

I foråret skrev en veninde fra musikkonservatoriet til mig omkring et praktikforløb, en del af hendes sidste semester på kons, som hun skulle gennemføre. Det viste sig, at hun havde en enormt spændende ide til et projekt, vi kunne skabe sammen. En forening af musik og fotografier. Siden da har vi holdt en del møder og hver især arbejdet på et materiale, som skal fungere i symbiose.

Hendes idé er, at vi skal skabe en oplevelse, der er på én gang er visuel og auditiv. Mit fotografiske arbejde har fra da jeg startede med at fotografere, koncentreret sig omkring makro - nærbilleder af natur - hvor jeg med et barns nysgerrighed har skabt en slags abstrakte landskaber. Med det som udgangspunkt har jeg taget en del nye fotografier, hvor vi sammen har talt om følelses- og musikinspiration for at skabe den helt rigtige oplevelse.

Det udviklede sig til et helt vildt spændende samarbejde - et samarbejde, som vil udmunde i et live-arrangement et sted i Århus, formentlig engang i august. Indtil videre har det været ret tys-tys, men efterhånden som vi har udviklet projektet er det blevet ret svært at tie stille omkring det. :)

Følgende er udpluk af forskellige af mine fotografier som smagsprøve på, hvordan det kommer til at se ud.

Image Hosted by ImageShack.us

Image Hosted by ImageShack.us

Image Hosted by ImageShack.us

Image Hosted by ImageShack.us

Image Hosted by ImageShack.us

Image Hosted by ImageShack.us

Selvfølgelig vil der komme mere information ud, når vi ved mere om hvordan og hvornår :)
I kan gå til www.kirabo.dk for at se flere fotografier.

11. juni 2011

At flade ud

Som en venlig sjæl skrev i går (hjerte!), fik jeg afleveret min sidste opgave på BA-niveau i går. Teknisk set mangler jeg at få karakter for den, og derved finde ud af om jeg har bestået min BA - men det tager vi ikke så nøje.
I kender garanteret alle følelsen, når man er færdig. Først skal man vænne sig til, at der ikke ligger en sjælesluger af en opgave og forventer at du bruger al din tid på den. Dernæst går det op for dig at du kan foretage dig LIGE hvad du har lyst til. Et overvæld af muligheder. Og så kommer trætheden.. der kommer snigende og pludselig som en hval æder dig hel. For mit vedkommende indtræder hovedpinen også her.
Jeg fejrede afleveringen med K og udsalg på smykker i H&M. Altså. Armbånd i mængder til 10kr stykket eller for en sampak? Jeg købte ind for 110kr. Kunne jo ikke leve uden NOGEN af dem. Og de er tidsløse!
..Og i øvrigt er mange af mine gamle så slidte, at de ikke helt er pæne længere (ikke at de behøves at blive smidt ud....). Min plan var dernæst at få en lur inden vores såkaldte 'bachelorafslutningsfest' med begivenhedskultur, meeeen. Ovenpå blomster (!! er de ikke smukke!) og sol og spænding, var det umuligt at falde i søvn. Så i stedet hed det bad, pump up the volume, pump up the volume, pump up the volume, dance dance!

Jeg havde pønset på at sove det meste af lørdagen væk, og derefter gense alle Scream-filmene (!!). Men selvfølgelig vågner man klokken 9 og er frisk. Min glæde over at være færdig udmyntede sig selvfølgelig i at ville gøre rent og rydde op. Fik tømt tre ringbind og bundet kompendierne sammen, så der er plads til nye ting i det nye semester... Og det var det eneste.
Og nu ligger jeg her.



Egentligt et lidt pinligt billede. Har tømmermændshænder, så kan ikke tegne ordentligt, mit hår er en stor knude efter igår og viser mig for første gang med briller på bloggen - grænseoverskridende!
(Skulle der herske tvivl, så ligger jeg altså på sofaen og flader ud foran computeren med film på.)