7. juni 2011

Undskyld, jeg kommer for sent...

Til min 9. klasses graduering for snart lidt flere år siden end jeg vil være ved fik vi uddelt diplomer: Årets Duks, Årets Klovn, Årets ... whatever, you get the drift. Jeg havde selvfølgelig håbet på noget sejt, et eller andet, jeg ville kunne blære mig med til mine børn (og venner og veninder og familie og kammerater og bekendte og...!).

Men jeg endte med at blive Årets Dårlige Undskyldning. For jeg er fuld af dem.

Dengang boede jeg fem minutter (på cykel) fra skolen, hvilket resulterede i at jeg konsekvent var for sent på den. Når man konstant kommer for sent, finder man hurtigt ud af at den gamle "jeg sov over mig" bare ikke fungerer ude i det virkelige liv. Så jeg begyndte at lave historier.

"Undskyld, jeg kommer for sent, men jeg fælder helt utroligt meget og afløbet stoppede derfor, da jeg var i bad imorges, så jeg var lige nødt til at rense det, men så blev jeg altså svimmel og var nødt til at ligge ned i et par minutter."
"Undskyld, jeg kommer for sent, men køleskabet kølede så kraftigt at jeg var nødt til at optø min morgenmad før jeg kunne spise den."
"Undskyld, jeg kommer for sent, men jeg kom til at sluge den isterning, der var i min juice, og den satte sig fast i halsen, så jeg var nødt til at vente på at den tøede."

Det tog så meget overhånd at folk forventede en ny historie hver dag. Det resulterede ikke kun i det førnævnte diplom, men også en bog med dårlige undskyldninger. For jeg begyndte jo at løbe tør.

 Jeg havde umiddelbart i sinde at illustrere indlægget med en tegning af en stresset, ung Nadia, men så fandt jeg en sovende hund. Jeg kan meget bedre lide billeder af en sovende hund. Og så var det også fordi at der stod en meget stor dinosaur inde på kontoret, så jeg kunne slet ikke ko...

Nu er jeg blevet lidt større (aldermæssigt, knap så meget i højden), og benytter mig ikke så meget af historier fra de varme lande. Nu er jeg gået over til troværdige undskyldninger, der med god vilje kunne være sandheden, for at undgå ting, jeg bare ikke gider. For ærlig talt, så var det diplom ærlig talt mig værdig. Også den dag i dag.

Men med min årlange empiriske undersøgelse af dårlige undskyldninger kan jeg konkludere at de lidt mere fantasifulde fortællinger kan være til større (acceptabel) gavn end "jeg sov over mig".

Ingen kommentarer:

Send en kommentar