Nu er virkeligheden jo sådan at vi bor i hver vores ende af landet, og vi dagligt kæmper en kamp for at overbevise den anden til at flytte nærmere. 6 år inde i forløbet er vi stadig ikke nået til enighed.
Jeg ville gerne selv have stået i døren med en buket blomster og skreget "Kira er blevet BA, og det er hun jo, for det er i dag!", men i stedet blev S sat i sving og fik arrangeret en rigtig Kirabuket (jeg ved ikke, hvordan han vidste det, men han har også inkluderet MIN yndlingsblomst - orange gerbara - i buketten... I'm in awe).
Men en glad, hvinende Kira i røret var dog (S's) besvær værd. Gid jeg kunne være der og drikke hende fuld i hvidvin.
Kira, jeg elsker dig og jeg er så sindssygt stolt af dig at jeg slet ikke kan sige det nok (som du nok har bemærket). Du er en inspiration i dig selv. Tak for dig.

Vidunderet skudt af Kira selv (gid jeg kunne sige, at jeg havde taget billederne: det havde betydet, jeg var i hendes stue...suk)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar