12. juni 2011

Sneak preview

I foråret skrev en veninde fra musikkonservatoriet til mig omkring et praktikforløb, en del af hendes sidste semester på kons, som hun skulle gennemføre. Det viste sig, at hun havde en enormt spændende ide til et projekt, vi kunne skabe sammen. En forening af musik og fotografier. Siden da har vi holdt en del møder og hver især arbejdet på et materiale, som skal fungere i symbiose.

Hendes idé er, at vi skal skabe en oplevelse, der er på én gang er visuel og auditiv. Mit fotografiske arbejde har fra da jeg startede med at fotografere, koncentreret sig omkring makro - nærbilleder af natur - hvor jeg med et barns nysgerrighed har skabt en slags abstrakte landskaber. Med det som udgangspunkt har jeg taget en del nye fotografier, hvor vi sammen har talt om følelses- og musikinspiration for at skabe den helt rigtige oplevelse.

Det udviklede sig til et helt vildt spændende samarbejde - et samarbejde, som vil udmunde i et live-arrangement et sted i Århus, formentlig engang i august. Indtil videre har det været ret tys-tys, men efterhånden som vi har udviklet projektet er det blevet ret svært at tie stille omkring det. :)

Følgende er udpluk af forskellige af mine fotografier som smagsprøve på, hvordan det kommer til at se ud.

Image Hosted by ImageShack.us

Image Hosted by ImageShack.us

Image Hosted by ImageShack.us

Image Hosted by ImageShack.us

Image Hosted by ImageShack.us

Image Hosted by ImageShack.us

Selvfølgelig vil der komme mere information ud, når vi ved mere om hvordan og hvornår :)
I kan gå til www.kirabo.dk for at se flere fotografier.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar