Mødet med en klon/anden blogger

For ikke så mange uger siden faldt jeg over en blog. Det er i sig selv ikke en større begivenhed. Men at tøspigebarnet bag bloggen ligeledes er en 24årig universitetsstudine med krøller og oprindeligt fra min beskedne by, som samtidig reagerer på Nadia (og tegner små tegninger for at illustrere pointer og fortærer unægtelig store mængder af salmiak) har dog en lidt skræmmende effekt.

Før tanken løb over i banerne "Min klon? Jeg vidste ikke, at videnskaben var nået dertil endnu?!", var jeg overbevist om at jeg selv havde oprettet en blog, i al hemmelighed for mig selv, som jeg med tiden havde glemt alt om. Muligheden for at det nok var en klon blev dog mere aktuelt, da jeg så at hun opdaterer dagligt. Dét kunne jeg i hvert fald aldrig finde på.

Men efter en heftig udveksling af elektronisk post, hvor vores ligheder blev endnu mere markante (samme gymnasium, sluger begge bøger, stort søvnbehov med samme mareridt, enormt behov for sukkerholdige produkter, osvosv), blev det tid til at tage vores mødom: vi skulle have vores første bloggermøde (ingen af os havde før mødt en anden blogger (jo, jeg har da godt mødt Kira, nå)!

Nu vidste jeg jo godt, hvordan hun ser ud. Hun har jo stort krøllet hår og samme højde (eller lavde?) som undertegnede.
Men aldrig har jeg mødt så mange piger med stort krøllet hår ved Storkespringvandet i København Centrum.

Det er altså mig yderst til højre. Hende, der er forvirret.

Men heldigvis gik det op for mig at vi på ét punkt slet ikke ligner hinanden. For Nadia...

...hun er jo en gravhund.

(Skynd dig ind på  HverdagsNadia og oplev hverdagen fra en gravhunds øjne!)