Jeg krammede ham til hans ben faldt af.
Jeg er ret imponeret over at de sidste tre indlæg fra mig alle indeholder en anekdote fra B's fødselsdag. Ikke én eneste har ham portrætteret... Slemme Nadia, skam dig.
Viser opslag med etiketten tegneserie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tegneserie. Vis alle opslag
14. september 2011
Overraskelsesvisit
Det bedste ved B's fødselsdagsfest i lørdags var at hans bror pludselig stod i døren. Vi havde ikke set ham i 3 måneder, og ingen vidste at han kom.
Det værste ved B's fødselsdagsfest i lørdags var at hans bror vandt i Bezzerwizzer.
Jeg er ret imponeret over at de sidste tre indlæg fra mig alle indeholder en anekdote fra B's fødselsdag. Ikke én eneste har ham portrætteret... Slemme Nadia, skam dig.
Jeg er ret imponeret over at de sidste tre indlæg fra mig alle indeholder en anekdote fra B's fødselsdag. Ikke én eneste har ham portrætteret... Slemme Nadia, skam dig.
12. september 2011
Gravid?
Min far er enormt 'jeg-vil-være-onkel-morfar-snart'-skruk for tiden. Ikke så meget for tiden; det har stået på siden jeg annoncerede at jeg kom ind på Roskilde Universitet.
Til B's fødselsdag, efter et kageorgie uden lige, kiggede han på mig og smilede forventningsfuldt (der måtte jo være en grund til at hele familien skulle samles. Altså, ud over B's fødselsdag...*host*):
"Er du sikker på at du ikke gemmer andet derinde end kage?" og klappede mig på mit cykeldæk.
Bare rolig. Der er umiddelbart ingen udsigt til at denne blog udvikler sig til en babyblog. Det ER bare kage.
Til B's fødselsdag, efter et kageorgie uden lige, kiggede han på mig og smilede forventningsfuldt (der måtte jo være en grund til at hele familien skulle samles. Altså, ud over B's fødselsdag...*host*):
"Er du sikker på at du ikke gemmer andet derinde end kage?" og klappede mig på mit cykeldæk.
Bare rolig. Der er umiddelbart ingen udsigt til at denne blog udvikler sig til en babyblog. Det ER bare kage.
10. september 2011
Overvældende travlhed
I dag er travl. Det er drengens fødselsdag, som skal fejres (det første er løgn, det er først på mandag), jeg har bagt siden jeg kom hjem fra uni igår (hvilket også er løgn) og gjort rent i hele hytten (B gjorde), fordi min kære fader aflægger også et visit og overnatter.
Der er så også et par tusind sider, der skal læses til på mandag (endnu en overdrivelse) og mit hoved er ved at stå af.
Travlhed er også skyld i at blyantstregen aldrig blev visket væk...
Der er så også et par tusind sider, der skal læses til på mandag (endnu en overdrivelse) og mit hoved er ved at stå af.
Travlhed er også skyld i at blyantstregen aldrig blev visket væk...
2. september 2011
Semesterstart
Jeg er træt.
Åbenbart så træt, at jeg slet ikke kan finde det indlæg, jeg havde forberedt til jer. Det stod ellers lige dér i Word. Jeg må vist hell...
Åbenbart så træt, at jeg slet ikke kan finde det indlæg, jeg havde forberedt til jer. Det stod ellers lige dér i Word. Jeg må vist hell...
31. august 2011
Filmanbefaling: Super 8
Super 8. Nu har jeg osse været inde og se den.
B hev mig ud af sygesengen (noget ørefis), stak mig en håndfuld slikpenge og sendte mig ud af døren med svigerfar og hans ven, Flemming.
Filmen var noget helt andet end hvad jeg forestillede mig. Mest fordi jeg forestillede mig førend jeg opsøgte information. Men jeg blev overrasket! Den er en god blanding af humor, sci-fi, thriller, kærlighed, teenagedrama, og hvad man nu ellers kan finde af forskellige genrer.
Jeg blev særligt glad for skuespilleren Ryan Lee's figur. Drengen har det største tandsæt i mands minde, hvilket de har gjort værre ved at give ham bøjle på. Men han har en rygsæk fuld af hjemmelavede bomber, heksehyl og kinesere med sig overalt, hvor han går, og er altid klar på at sprænge et eller andet i luften. Sådan en ven vil jeg gerne have.
Skynd dig ind og se den mens du kan! Den skal opleves i biografen!
B hev mig ud af sygesengen (noget ørefis), stak mig en håndfuld slikpenge og sendte mig ud af døren med svigerfar og hans ven, Flemming.
Svigerfar til venstre, Flemming til højre. Størrelsesforholdende stemmer overens med virkeligheden, men Flemming har ikke hentehår. Ikke så meget.
Filmen var noget helt andet end hvad jeg forestillede mig. Mest fordi jeg forestillede mig førend jeg opsøgte information. Men jeg blev overrasket! Den er en god blanding af humor, sci-fi, thriller, kærlighed, teenagedrama, og hvad man nu ellers kan finde af forskellige genrer.
Jeg blev særligt glad for skuespilleren Ryan Lee's figur. Drengen har det største tandsæt i mands minde, hvilket de har gjort værre ved at give ham bøjle på. Men han har en rygsæk fuld af hjemmelavede bomber, heksehyl og kinesere med sig overalt, hvor han går, og er altid klar på at sprænge et eller andet i luften. Sådan en ven vil jeg gerne have.
Skynd dig ind og se den mens du kan! Den skal opleves i biografen!
13. august 2011
Kan man klone sølvræve?
Igår aftes spillede Kaizers Orchestra i Tivoli, som du måske har læst ovre hos HverdagsNadia. En super fed koncert. Janove, den lækre snart-sølvræv forsanger i Kaizers, var så venlig at dele sit sved med sit publikum. Sveden var smurt ind i et blåt håndklæde, som blev kastet ud i blandt det ophidsede crowd.
Den slags er farligt.
Især når man griber den. Misundelige blikke kan slå ihjel:
Det var faktisk min svigerfar, som vi havde lokket med, der greb det. Med hans 2 meter lange korpus havde han lidt bedre chancer end lille mig.
B og jeg gik måske heller ikke stille med dørene om vores nyerhvervelse.
Senere havde jeg Nadia i røret...
...som havde lagt store planer om sin fremtidige karriere som Dr. Frankenhund.
Det er måske ikke bevis nok med et billede af det famøse håndklæde, men den er god nok. Vi overvejer at lade folk se det mod betaling.
Den slags er farligt.
Især når man griber den. Misundelige blikke kan slå ihjel:
Det var faktisk min svigerfar, som vi havde lokket med, der greb det. Med hans 2 meter lange korpus havde han lidt bedre chancer end lille mig.B og jeg gik måske heller ikke stille med dørene om vores nyerhvervelse.
Senere havde jeg Nadia i røret...
...som havde lagt store planer om sin fremtidige karriere som Dr. Frankenhund.
Det er måske ikke bevis nok med et billede af det famøse håndklæde, men den er god nok. Vi overvejer at lade folk se det mod betaling.
7. august 2011
Den islandske dræberhest
Egentlig er jeg ikke bange for heste. Overhovedet ikke, faktisk. Da jeg var en ganske bette skid red jeg rundt på Tarzan Tissemyre, som var en lille pony, der lignede en tro kopi af Tarzan-ponyen fra Mama Mia. Han var kæreste med et æsel. Æslets navn kan jeg ikke huske, men det var også en han.
Senere red jeg på en hest, en ret stor en af slagsen. Hun hed Abelone. Der var også min Mosters hest, en sort en, der var så stor, at der kunne have stået tre Nadia’er ovenpå hinanden for at kunne nå dens man.
Men de islandske heste har en behagelig størrelse. De er ikke meget større end Tarzan Tissemyre. Derfor giver det ikke mening, at jeg skulle blive så bange for den. Den så så sød og fin ud, den ville så gerne snakke.
Det var kun indtil at mor vendte ryggen til. Så så hesten rødt. Den forsøgte at bide mig, og slog ud efter mig med dens kæmpe hoved. Få sekunder efter, så snart mor drejede om, stod den from som et lam med smil op til begge ører.
Jeg blev hvid i hovedet af skræk, da mor vendte ryggen til og hesten sendte mig dræberblikket. For resten ligner min mor slet ikke sådan en gammel dame.
I’m on to you, horsey!
Senere red jeg på en hest, en ret stor en af slagsen. Hun hed Abelone. Der var også min Mosters hest, en sort en, der var så stor, at der kunne have stået tre Nadia’er ovenpå hinanden for at kunne nå dens man.
Men de islandske heste har en behagelig størrelse. De er ikke meget større end Tarzan Tissemyre. Derfor giver det ikke mening, at jeg skulle blive så bange for den. Den så så sød og fin ud, den ville så gerne snakke.
Det var kun indtil at mor vendte ryggen til. Så så hesten rødt. Den forsøgte at bide mig, og slog ud efter mig med dens kæmpe hoved. Få sekunder efter, så snart mor drejede om, stod den from som et lam med smil op til begge ører.
Jeg blev hvid i hovedet af skræk, da mor vendte ryggen til og hesten sendte mig dræberblikket. For resten ligner min mor slet ikke sådan en gammel dame.
I’m on to you, horsey!
3. august 2011
Nej, vi har ikke vundet mange hundreder kroner...
(we wish) ...vi bliver heller ikke 100 år. Til gengæld har vi udgivet hele 100 indlæg her på Saga Blot!
Vi kunne ikke have gjort det uden vores kære læsere, der er vokset stødt lige fra starten - hele 23 faste læsere (via Google Reader og Bloglovin' - følger du osse med?)! Vi kan rigtig godt lide dig, tak fordi du læser med og gør alt det her sjovt! Vi sætter pris på hver og én af jeres kommentarer; det er fedt at høre fra jer i den anden ende af linjen.
Vi er lidt nysgerrige. Hvad er dit yndlingsindlæg?
31. juli 2011
Revurdering af tegninger
Lige siden jeg var ganske lillebitte, meget mindre end jeg er i dag (selvom det for nogen kan virke uvirkeligt) har jeg tegnet. Jeg er mere eller mindre vokset op med en blyant i hånden.
Min far er uddannet tegner (selvom han dog ikke arbejder i faget), og kan tegne alt med og på alle slags materialer. Det betød osse at der skulle mere end en krussedulle på papiret til at få en "wow Nadia, sikke en pæn tegning!". Dengang forstod jeg det ikke, men i dag kan jeg se, hvad det har betydet for min udvikling.
Far har lært mig, at få streger kan oftest fortælle større historier end et helt maleri, og det har min simple streg og tegneteknik altid båret præg af.
Men jeg kan ikke lade være med at finde på nyt. Mine små tegninger til bloggen har ændret sig lige fra starten - det startede for simpelt. De udtrykte ikke nok. Senere blev de for høje, når de skulle afbildre mig. Derfor har mine figurer nu fået arme og ben, så de rent faktisk kan bevæge sig. De tumlede nu også noget så voldsomt rundt på de runde bolde.
Min far er uddannet tegner (selvom han dog ikke arbejder i faget), og kan tegne alt med og på alle slags materialer. Det betød osse at der skulle mere end en krussedulle på papiret til at få en "wow Nadia, sikke en pæn tegning!". Dengang forstod jeg det ikke, men i dag kan jeg se, hvad det har betydet for min udvikling.
Far har lært mig, at få streger kan oftest fortælle større historier end et helt maleri, og det har min simple streg og tegneteknik altid båret præg af.
Men jeg kan ikke lade være med at finde på nyt. Mine små tegninger til bloggen har ændret sig lige fra starten - det startede for simpelt. De udtrykte ikke nok. Senere blev de for høje, når de skulle afbildre mig. Derfor har mine figurer nu fået arme og ben, så de rent faktisk kan bevæge sig. De tumlede nu også noget så voldsomt rundt på de runde bolde.
25. juli 2011
Statusopdatering fra Island
Beklager den lidt nedtrykkende (og mere eller mindre manglende) opdatering henover weekenden. Island er ikke altid til at regne med (se bare krakket og vulkanudbrud *ryster næve*).
Lørdag stormede det kraftigt. Ikke bare en lille vind, men så meget at jeg knap kunne stå fast udenfor uden at vælte omkuld. Men iført nattøj og træsko lykkedes det mig at fange midnatssolen:
(Nej, jeg har ikke fået det af at rulle rundt på stranden i Lloret de Mar med en tilfældig fyr. Vi taler gudskelov kun om den del af festen, der sætter sig i ansigtet, som min kære afdøde farmor var så flink at dele med mig i sin tid ved at kysse mit babyfjæs...)
Desværre bliver jeg altid noget så syg med feber og dårligdomme, mens min krop fører indre krig mod virussen. Så mens Kira og S sikkert dansede natten væk til S' fødselsdagsfest lørdag aften, lå jeg og så meget sølle ud i sengen med mine Angelina Jolie-læber (som ikke ser ligeså frække ud som de lyder):
Og jo selvfølgelig skulle mit sølle jeg illustreres! Jeg har ikke kunnet drikke uden brug af sugerør siden lørdag...
(Fanme. Dette indlæg var planlagt, men endnu engang har Blogspot ignoreret det og undgået at opdatere bloggen. Oplever I også det?)
Lørdag stormede det kraftigt. Ikke bare en lille vind, men så meget at jeg knap kunne stå fast udenfor uden at vælte omkuld. Men iført nattøj og træsko lykkedes det mig at fange midnatssolen:
Mors udsigt fra stuen
Det var desværre ikke muligt at delagtiggøre jer i strabadserne, da netværket havde været nede hele lørdagen. Derudover hoppede jeg direkte på hovedet i seng igen. I den seng, som jeg har rodet rundt i hele weekenden. For som altid når jeg kommer til Island, så springer mit ansigt ud i fuldt flor; jeg er nemlig så heldig at være smittet med herpes labialis.(Nej, jeg har ikke fået det af at rulle rundt på stranden i Lloret de Mar med en tilfældig fyr. Vi taler gudskelov kun om den del af festen, der sætter sig i ansigtet, som min kære afdøde farmor var så flink at dele med mig i sin tid ved at kysse mit babyfjæs...)
Desværre bliver jeg altid noget så syg med feber og dårligdomme, mens min krop fører indre krig mod virussen. Så mens Kira og S sikkert dansede natten væk til S' fødselsdagsfest lørdag aften, lå jeg og så meget sølle ud i sengen med mine Angelina Jolie-læber (som ikke ser ligeså frække ud som de lyder):
(Fanme. Dette indlæg var planlagt, men endnu engang har Blogspot ignoreret det og undgået at opdatere bloggen. Oplever I også det?)
21. juli 2011
Saga Blot reunited
Efter Kira havde været rundt i Island og nusse med diverse krøllede skabninger blev det min tur. Altså, til at blive nusset med. Jeg er jo ligeså krøllet og har mine rettigheder.
Faktisk begyndte nusningen allerede da jeg vågnede tirsdag efter at være ankommet til Island midt om natten. Dagen gik med suppe i brød* og shoppen efter fødselsdagsgaver til S (som har fødselsdag i dag, HURRA for dreng!).
Igår samlede vi endnu engang Saga Blot, samt Saga Blots ene mor, til aftensmad og vin en masse. Aftenen forløb således (illustreret af Kiras glemte tegninger fra aftenen):
Jeg fik konstateret overfor Kira at hvis hun absolut skulle forevige aftenen i fotografier, så måtte hun gerne lige photoshoppe mine meget store røde kegler af bumser i pande og nakke væk (hvorfor hun skulle tage et billede af min nakke lader vi være op til dig). Kira mente, at jeg havde laserlys stående ud af begge bumseudgange (ad for et ord...) som ses på tegningen...
Kira sagde farvel til sine gamle øjenbryn og goddag til nogle nye (farvning af vipper og bryn). Hun charmede under hele middagen.
Under middagen kiggede jeg ned til mors hund, der lå under bordet. Umiddelbart troede Kira, at jeg talte til mit skridt, da jeg sagde: "Laver du ballade!?"
Vi drak vin af en kæmpe flaske med navnet Delle, der som navnet illustrerer krævede to hænder for at kunne hælde fra den. Så bliver det ikke bedre.
*Brød formet som en kugle, hvor toppen er skåret af og brødet er blevet udhulet. Efterfølgende er der hældt suppe i, og er så klar til servering. Det smarte er jo at man så har brød til suppen, samt ingen opvask (selvom der er meget lidt opvask for gæsterne på en café...)
Faktisk begyndte nusningen allerede da jeg vågnede tirsdag efter at være ankommet til Island midt om natten. Dagen gik med suppe i brød* og shoppen efter fødselsdagsgaver til S (som har fødselsdag i dag, HURRA for dreng!).
Igår samlede vi endnu engang Saga Blot, samt Saga Blots ene mor, til aftensmad og vin en masse. Aftenen forløb således (illustreret af Kiras glemte tegninger fra aftenen):
Jeg fik konstateret overfor Kira at hvis hun absolut skulle forevige aftenen i fotografier, så måtte hun gerne lige photoshoppe mine meget store røde kegler af bumser i pande og nakke væk (hvorfor hun skulle tage et billede af min nakke lader vi være op til dig). Kira mente, at jeg havde laserlys stående ud af begge bumseudgange (ad for et ord...) som ses på tegningen...
Kira sagde farvel til sine gamle øjenbryn og goddag til nogle nye (farvning af vipper og bryn). Hun charmede under hele middagen.
Under middagen kiggede jeg ned til mors hund, der lå under bordet. Umiddelbart troede Kira, at jeg talte til mit skridt, da jeg sagde: "Laver du ballade!?"
Vi drak vin af en kæmpe flaske med navnet Delle, der som navnet illustrerer krævede to hænder for at kunne hælde fra den. Så bliver det ikke bedre.
*Brød formet som en kugle, hvor toppen er skåret af og brødet er blevet udhulet. Efterfølgende er der hældt suppe i, og er så klar til servering. Det smarte er jo at man så har brød til suppen, samt ingen opvask (selvom der er meget lidt opvask for gæsterne på en café...)
19. juli 2011
Saga Blot fuldtalligt i Island
Nu er resten af Saga Blot kommet til Island. Faktisk i nat. Klokken to i dansk tid. Det betød jeg først kom i seng klokken 8 imorges: Jeg havde jo ikke set mömmu mína i et halvt år, så der skulle lige forelægges statusrapport. Også selvom vi havde skyped i en time tidligere på dagen...
17. juli 2011
En aften i London
"Er der nogen, der har en øloplukker?"
Pigen maser sig ind mellem al vores bagage. Klokken er tæt på 12 om natten. Hendes svenske accent er gennemtrængende, selv når hun taler engelsk.
"Vi er mange, der har forsøgt med lightere og borde, men intet har hjulpet..."
Ireren rejser sig op: "Jeg er bartender OG irer: Jeg kan sagtens åbne den med en lighter!"
Hun kæmper et stykke tid uden resultat. Pigerne i de andre køjesenge fniser over irerens højrøvethed. Nu har vi jo hørt på, hvor fantastisk og god hun er til alting i to dage.
Jeg hopper ned fra den øverste køje, da jeg kan se, hun ikke kommer videre. Jeg tager flasken og lighteren ud af hånden på hende, og siger: "Ja, men jeg er dansker." og afleverer den åbne flaske til svenskeren.
Hun talte ikke til mig resten af den tid, vi begge var i London.
Pigen maser sig ind mellem al vores bagage. Klokken er tæt på 12 om natten. Hendes svenske accent er gennemtrængende, selv når hun taler engelsk.
"Vi er mange, der har forsøgt med lightere og borde, men intet har hjulpet..."
Ireren rejser sig op: "Jeg er bartender OG irer: Jeg kan sagtens åbne den med en lighter!"
Hun kæmper et stykke tid uden resultat. Pigerne i de andre køjesenge fniser over irerens højrøvethed. Nu har vi jo hørt på, hvor fantastisk og god hun er til alting i to dage.
Jeg hopper ned fra den øverste køje, da jeg kan se, hun ikke kommer videre. Jeg tager flasken og lighteren ud af hånden på hende, og siger: "Ja, men jeg er dansker." og afleverer den åbne flaske til svenskeren.
Hun talte ikke til mig resten af den tid, vi begge var i London.
21. juni 2011
Saga Blot i London!
ENDELIG! Fjerde semester er goodbye Ruth, og det kan kun fejres ved at rejse til London.
Ja, så er det sagt.
Faktisk sidder jeg, når du læser dette indlæg, på et lille hostel nær Piccadilly Circus. Helt alene og sikkert snotforvirret.
Jeg havde den idé at alle de penge mine venner smider i nakken på Roskilde Festival kunne bruges på en rejse. Tanken var at jeg bare ville undersøge mine muligheder, og pludselig stod jeg med en returbillet til London (hostel + rejse = Roskildebillet. Seriøst).
Nu har rejsen udviklet sig til at være en form for personlig udvikling for mig. Generelt har jeg det ikke specielt godt med at være Palle Alene i Verden ukendte steder, ej heller at være udsat for store rum med alt for mange mennesker. Men jeg er sikker på, at jeg også var ved at skide i bukserne den dag, jeg skulle lære at gå. Vi lærer jo kun af udvikling, så nu tager jeg Dronningen af England ved hornene.
Okay, titlen er lidt misvisende. Det er kun mig Nadia (som du kan se på billedet), der løber rundt om mig selv i Londons gader, mens Kira er hjemme i Aarhus. Nogle skal jo passe på landet, mens jeg er væk.
Ja, så er det sagt.
Faktisk sidder jeg, når du læser dette indlæg, på et lille hostel nær Piccadilly Circus. Helt alene og sikkert snotforvirret.
Jeg havde den idé at alle de penge mine venner smider i nakken på Roskilde Festival kunne bruges på en rejse. Tanken var at jeg bare ville undersøge mine muligheder, og pludselig stod jeg med en returbillet til London (hostel + rejse = Roskildebillet. Seriøst).
Nu har rejsen udviklet sig til at være en form for personlig udvikling for mig. Generelt har jeg det ikke specielt godt med at være Palle Alene i Verden ukendte steder, ej heller at være udsat for store rum med alt for mange mennesker. Men jeg er sikker på, at jeg også var ved at skide i bukserne den dag, jeg skulle lære at gå. Vi lærer jo kun af udvikling, så nu tager jeg Dronningen af England ved hornene.
Okay, titlen er lidt misvisende. Det er kun mig Nadia (som du kan se på billedet), der løber rundt om mig selv i Londons gader, mens Kira er hjemme i Aarhus. Nogle skal jo passe på landet, mens jeg er væk.
15. juni 2011
The Bacon Man!
Hold nu op, hvor jeg blogger sent i dag. Som mange andre er jeg også inde i en eksamensperiode og har derfor travlt med at lave alt muligt andet end det man skal i en eksamensperiode. Så jeg vil godt tage det på min kappe at...
Apropos kappe.
Jeg tegnede ham her til en af mine buddies, som lige har afsluttet sin BA i... et eller andet:
Egentlig havde jeg påbegyndt (endnu) en enhjørning, men B stampede lidt i gulvet og krævede at jeg tegnede en baconborg (!?) i stedet. Så i mit iver for at finde en reference via google faldt jeg over THE BACON MAN!
En simpel streg, og hermed er lykken gjort for en (to!) bacon-glad(e) dreng(e).
Apropos kappe.
Jeg tegnede ham her til en af mine buddies, som lige har afsluttet sin BA i... et eller andet:
JB = Jacob (the) Bacon (Man). Så sh! (Wuh! for god kameratelefongrafik)
Egentlig havde jeg påbegyndt (endnu) en enhjørning, men B stampede lidt i gulvet og krævede at jeg tegnede en baconborg (!?) i stedet. Så i mit iver for at finde en reference via google faldt jeg over THE BACON MAN!
En simpel streg, og hermed er lykken gjort for en (to!) bacon-glad(e) dreng(e).
2. juni 2011
Mødet med en klon/anden blogger
For ikke så mange uger siden faldt jeg over en blog. Det er i sig selv ikke en større begivenhed. Men at tøspigebarnet bag bloggen ligeledes er en 24årig universitetsstudine med krøller og oprindeligt fra min beskedne by, som samtidig reagerer på Nadia (og tegner små tegninger for at illustrere pointer og fortærer unægtelig store mængder af salmiak) har dog en lidt skræmmende effekt.
Før tanken løb over i banerne "Min klon? Jeg vidste ikke, at videnskaben var nået dertil endnu?!", var jeg overbevist om at jeg selv havde oprettet en blog, i al hemmelighed for mig selv, som jeg med tiden havde glemt alt om. Muligheden for at det nok var en klon blev dog mere aktuelt, da jeg så at hun opdaterer dagligt. Dét kunne jeg i hvert fald aldrig finde på.
Men efter en heftig udveksling af elektronisk post, hvor vores ligheder blev endnu mere markante (samme gymnasium, sluger begge bøger, stort søvnbehov med samme mareridt, enormt behov for sukkerholdige produkter, osvosv), blev det tid til at tage vores mødom: vi skulle have vores første bloggermøde (ingen af os havde før mødt en anden blogger (jo, jeg har da godt mødt Kira, nå)!
Nu vidste jeg jo godt, hvordan hun ser ud. Hun har jo stort krøllet hår og samme højde (eller lavde?) som undertegnede.
Men aldrig har jeg mødt så mange piger med stort krøllet hår ved Storkespringvandet i København Centrum.
...hun er jo en gravhund.
(Skynd dig ind på HverdagsNadia og oplev hverdagen fra en gravhunds øjne!)
Før tanken løb over i banerne "Min klon? Jeg vidste ikke, at videnskaben var nået dertil endnu?!", var jeg overbevist om at jeg selv havde oprettet en blog, i al hemmelighed for mig selv, som jeg med tiden havde glemt alt om. Muligheden for at det nok var en klon blev dog mere aktuelt, da jeg så at hun opdaterer dagligt. Dét kunne jeg i hvert fald aldrig finde på.
Men efter en heftig udveksling af elektronisk post, hvor vores ligheder blev endnu mere markante (samme gymnasium, sluger begge bøger, stort søvnbehov med samme mareridt, enormt behov for sukkerholdige produkter, osvosv), blev det tid til at tage vores mødom: vi skulle have vores første bloggermøde (ingen af os havde før mødt en anden blogger (jo, jeg har da godt mødt Kira, nå)!
Nu vidste jeg jo godt, hvordan hun ser ud. Hun har jo stort krøllet hår og samme højde (eller lavde?) som undertegnede.
Men aldrig har jeg mødt så mange piger med stort krøllet hår ved Storkespringvandet i København Centrum.
Det er altså mig yderst til højre. Hende, der er forvirret.
Men heldigvis gik det op for mig at vi på ét punkt slet ikke ligner hinanden. For Nadia...
(Skynd dig ind på HverdagsNadia og oplev hverdagen fra en gravhunds øjne!)
27. maj 2011
Barnlige tendenser
Aller inderst inde er jeg ikke så voksen som jeg ellers (ikke) giver udtryk for. Mine barnlige tendenser er til at spore både i mine interesser og i min opførsel.
Jeg kan rigtig godt lide at se tegne- og animerede film, ligesom mange andre, men jeg kan endnu bedre lide at gøre dubberne (dem, der lægger stemme til figurerne) kunsten efter, både under og efter filmen. Det kom sig for nylig til udtryk efter jeg har set animationsfilmen Despicable Me, som jeg naturligvis havde set alene. Det betød at der begyndte at opstå mærkelige (for B) situationer i hjemmet med min imaginære enhjørningven:
Ideen til enhjørningen er tyvstjålet fra nettet, "how to draw a unicorn". Som det fremstår af billedet har B lånt Kiras øjenbrynskit
Jeg kan rigtig godt lide at se tegne- og animerede film, ligesom mange andre, men jeg kan endnu bedre lide at gøre dubberne (dem, der lægger stemme til figurerne) kunsten efter, både under og efter filmen. Det kom sig for nylig til udtryk efter jeg har set animationsfilmen Despicable Me, som jeg naturligvis havde set alene. Det betød at der begyndte at opstå mærkelige (for B) situationer i hjemmet med min imaginære enhjørningven:
Ideen til enhjørningen er tyvstjålet fra nettet, "how to draw a unicorn". Som det fremstår af billedet har B lånt Kiras øjenbrynskit
Selv samme situation opstod en dag i Kvickly (jeg namedropper ret ofte dagligvarebutikker), da jeg fik øje på en spillevende bamseenhjørning. Jeg havde bare glemt, jeg var ude og handle alene.
Umiddelbart lyder det ikke videre barnligt, men jeg har også valgt at udelade min interesse for at farvelægge liggende på gulvet; tegneserielæsning; min nerf-gun, som jeg ønskede mig og fik til min 24 års fødselsdag; lave kapløb med folk, der skal på toilet; at spise enorme mængder Coco-Pops (og kage); gemme mig i kasser af forskellig størrelse, bare fordi det er hyggeligt; lege/lave perler (alt efter hvor i landet man kommer fra); men selvsagt er min største barnlige interesse at rekonstruere scener i Disney- og Harry Potter-film.
Men det er alt sammen okay. Jeg er ikke en dag højere end et barn i 2. klasse.
Hvis du ikke har den fjerneste idé om hvad min tegning går ud på, kan du set klippet fra Despicable Me her:
Umiddelbart lyder det ikke videre barnligt, men jeg har også valgt at udelade min interesse for at farvelægge liggende på gulvet; tegneserielæsning; min nerf-gun, som jeg ønskede mig og fik til min 24 års fødselsdag; lave kapløb med folk, der skal på toilet; at spise enorme mængder Coco-Pops (og kage); gemme mig i kasser af forskellig størrelse, bare fordi det er hyggeligt; lege/lave perler (alt efter hvor i landet man kommer fra); men selvsagt er min største barnlige interesse at rekonstruere scener i Disney- og Harry Potter-film.
Men det er alt sammen okay. Jeg er ikke en dag højere end et barn i 2. klasse.
Hvis du ikke har den fjerneste idé om hvad min tegning går ud på, kan du set klippet fra Despicable Me her:
25. maj 2011
Når kæresten bliver syg...
Min bedre halvdel er syg. Jeg kan sagtens se dig, kære kvindelige læser, vende det hvide ud af øjnene. For det er aldrig - ALDRIG sjovt med en syg mand i huset.
Men sådan er det ikke med B. Ofte aner jeg ikke at han er syg. Modsat mig, jeg er halvt hypokonder på min mors side. Der er aldrig tvivl om noget som helst, hvis jeg er imaginært sløj.
Tilbage til B. Som sidder med blanke øjne, åben mund, kridhvid i hovedet, og mumler uforståelige ting en gang imellem. Men papir stukket i næsen, så den ikke løber nogle vegne, og godt viklet ind i mine tørklæder. Han er ynkelig, og som den kvinde, jeg nu engang (lader som om jeg) er, kommer moderfølelsen op i mig, når jeg kæmper for at få smitten ud af ham og i stedet tage den over på mig selv.
Det var igår. Han var ikke rigtig til at komme i kontakt med, eftersom at han havde travlt med at tåge rundt i sin feber/rødvinsdøs. Hvilket gav mig muligheden for at se Project Runway, et program drengen hader.
Kira har været mægtig at illustrere dette indlæg
Men sådan er det ikke med B. Ofte aner jeg ikke at han er syg. Modsat mig, jeg er halvt hypokonder på min mors side. Der er aldrig tvivl om noget som helst, hvis jeg er imaginært sløj.
Tilbage til B. Som sidder med blanke øjne, åben mund, kridhvid i hovedet, og mumler uforståelige ting en gang imellem. Men papir stukket i næsen, så den ikke løber nogle vegne, og godt viklet ind i mine tørklæder. Han er ynkelig, og som den kvinde, jeg nu engang (lader som om jeg) er, kommer moderfølelsen op i mig, når jeg kæmper for at få smitten ud af ham og i stedet tage den over på mig selv.
Det var igår. Han var ikke rigtig til at komme i kontakt med, eftersom at han havde travlt med at tåge rundt i sin feber/rødvinsdøs. Hvilket gav mig muligheden for at se Project Runway, et program drengen hader.
Kira har været mægtig at illustrere dette indlæg
Han må have sneget sig til tilfældigvis at se, hvad der foregik, for pludselig begyndte han at kommentere med. Han var især meget enig med Heidi Klum og Michael Kors, da en designers kjole mindede om en beskidt dug.
Det var bevis nok for mig; B var vitterlig syg.
For resten. Mine moderlige følelser og mit ønske om at fjerne den slemme, slemme sygdom fra hans krop, og "Åh skat, hvis jeg kunne, ville jeg være syg i stedet for dig" virkede. Jeg er nu syg, og B har det meget bedre.
Jeg mente det sgu da ikke.
Det var bevis nok for mig; B var vitterlig syg.
For resten. Mine moderlige følelser og mit ønske om at fjerne den slemme, slemme sygdom fra hans krop, og "Åh skat, hvis jeg kunne, ville jeg være syg i stedet for dig" virkede. Jeg er nu syg, og B har det meget bedre.
Jeg mente det sgu da ikke.
21. maj 2011
Jeg står jo bare og passer mig selv...
(Allerede nu vil jeg beklage dette indlæg: B fattede ikke det komiske i situationen, da han fik den forklaret. Man skulle åbenbart have været der. Så derfor fattede jeg pennen og tegnede den).
Danskerne er et ekstremt indelukket folkefærd, hvilket nok ikke kommer som den store overraskelse for nogen. Umiddelbart ser jeg mig selv som en ret åben person, der ikke har de store problemer med at snakke med gamle damer i toget, der har brug for at tale om deres børnebørns nye tænder (?).
Men den følgende oplevelse overraskede mig. Ikke så meget det der skete som min måde at reagere på.
Jeg skulle egentlig bare have lidt æbler, klidkiks og andet sundt (okay, saltlakrids og kakao, men jeg købte altså også æbler), da denne flot-men-40 mand fra et afrikansk land (jeg generaliserer her, men han var mørk og han havde helt bestemt noget afrikansk i sig et eller andet sted) begynder at tale til mig på engelsk.
Det lykkes mig ikke at svare meget førend han har et nyt spørgsmål, hvilket automatisk giver mig sved på panden, for mine tanker begyndte straks at kredse om, hvorvidt han måske vil have mit nummer, vil gå efter mig og, måske, overfalde mig i en gyde. For hvorfor skulle han ellers tale til mig? Det er jo ikke normal opførsel. Vi danskere er vant til at passe os selv, og det vil vi åbenbart helst blive ved med. Desværre. Men han udviste nu en enormt stor interesse for mit impulskøb: skodakrylgarn til 5kr., hvilket ledte til den komiske del af oplevelsen (ifølge ham selv, i hvert fald):
(Som du nok kan se, var undskyldningen på sin plads allerede i starten af afsnittet. En tegning af situationen hjalp ikke, og man skulle stadig have været der. Også selvom jeg forsøgte at gøre det lidt autentisk ved at skrive det på engelsk).
Jeg forsøger stadig at forstå min egen reaktion. Der er jo intet mærkeligt i at konversere med hinanden.
Danskerne er et ekstremt indelukket folkefærd, hvilket nok ikke kommer som den store overraskelse for nogen. Umiddelbart ser jeg mig selv som en ret åben person, der ikke har de store problemer med at snakke med gamle damer i toget, der har brug for at tale om deres børnebørns nye tænder (?).
Men den følgende oplevelse overraskede mig. Ikke så meget det der skete som min måde at reagere på.
Jeg skulle egentlig bare have lidt æbler, klidkiks og andet sundt (okay, saltlakrids og kakao, men jeg købte altså også æbler), da denne flot-men-40 mand fra et afrikansk land (jeg generaliserer her, men han var mørk og han havde helt bestemt noget afrikansk i sig et eller andet sted) begynder at tale til mig på engelsk.
Det lykkes mig ikke at svare meget førend han har et nyt spørgsmål, hvilket automatisk giver mig sved på panden, for mine tanker begyndte straks at kredse om, hvorvidt han måske vil have mit nummer, vil gå efter mig og, måske, overfalde mig i en gyde. For hvorfor skulle han ellers tale til mig? Det er jo ikke normal opførsel. Vi danskere er vant til at passe os selv, og det vil vi åbenbart helst blive ved med. Desværre. Men han udviste nu en enormt stor interesse for mit impulskøb: skodakrylgarn til 5kr., hvilket ledte til den komiske del af oplevelsen (ifølge ham selv, i hvert fald):
Fakta får lige lidt gratis reklame her
(Som du nok kan se, var undskyldningen på sin plads allerede i starten af afsnittet. En tegning af situationen hjalp ikke, og man skulle stadig have været der. Også selvom jeg forsøgte at gøre det lidt autentisk ved at skrive det på engelsk).
Jeg forsøger stadig at forstå min egen reaktion. Der er jo intet mærkeligt i at konversere med hinanden.
Abonner på:
Opslag (Atom)