Om bedste venner og mord?

I den sidste lange tid har min BFF, P, og jeg planlagt vores fælles ven, T's fødselsdag. Sagen er nemlig den, at da jeg fyldte år tilbage i januar, viste det sig til min overraskelse at de to havde planlagt en hygge-aften med alt betalt - vin, mad og biograftur. Jeg fik endda et billede af dem, med en sød besked bagpå (se nederst). Tilbage til nu.
P og jeg havde altså planlagt en hyggemiddag med os tre og vores respektive bedre halvdele og baby E.
Det hele startede perfekt ud med høj sol og varme, menuen var sammensat og alt ville blive lige i øjet.
(Hvilket det også blev efter en timelang kamp med hjemmelavede, dybtstegte fritter - omg, gør det aldrig igen - og en pastelfarvet rødvinssauce). Ligesom resten af Aarhus' ungdom havde T været til Kapsejlads (for ikke-aarhusianere er dette arrangement forårets (sommerens?) største undskyldning til at drikke i universitetsparken fra kl. 8 om morgenen. Er jeg den eneste, der synes det er absurd? Og nej, det synes jeg ikke kun fordi jeg ikke kunne komme med, sh), anyhoo, dette gjorde at han var lettere beruset (og snøvlende) ved ankomst, og det blev i grunden værre i løbet af aftenen. Jeg har billeder af ham i lidenskabelig omgang med en cherry-tomat. Don't ask.
Efter at vi havde forberedt maden i 2½ time kunne vi endelig begynde - og dog! T havde købt vin og havde forberedt en tale (ja, vi tænkte det samme - This outta be good!). Efter mange omveje, fnis og grin og pegen fingre, fik han slået fast, at de bedste venner man kunne tænke sig, var dem, der vil slå een ihjel, før man gør noget dumt. (Det har P og jeg åbenbart begge meddelt ham at vi ville et par gange siden gymnasietiden).

Så lad det være lektien for i dag;
Hvis dine venner er af den slags, der kunne finde på at slå dig ihjel, før du begår en fejltagelse, så har du fat i noget godt.

(Billeder fra i aftes og billedet af T & P)

Spaoplevelser 101

Forleden gik det op for mig, at det var længe siden at jeg havde "leget spa" herhjemme. Hjemme-spa går mere eller mindre ud på, at tage spaoplevelsen med hjem i egen stue, hvis det skulle være gået din næse forbi. Jeg tror ikke, jeg er speciel original på det punkt.
Hos mig foregår det med ansigtsrens, -skrub og -maske, hårmaske, bodyscrub, et glas hvidvin (okay, en bajer), og så flyde ud i det kogende vand i badekaret med en bog (okay, dårlige serier på computeren).

Nå, men da konklusionen ligesom lød på, at det var en evighed siden, eller en uge, mindst, mente jeg, at det måtte være på sin plads.

Og jeg sværger, det var fantastisk.

Indtil jeg opdagede det fedeste stankelben i mands minde dinglende henover mit hoved. Da jeg som udgangspunkt ikke bryder mig om at gøre bekendtskab med de dersens skabninger, var jeg hurtigt ude af karet igen. For at stå splitterhandsjørgen og drivvåd midt på gulvmåtten, stirrende intenst på den i håb om at den ville sige undskyld og gå sin vej. Men det virkede ikke (surprise, surprise), den begyndte bare at vibrere. Voldsomt.

Jeg er ret sikker på, at den onanerede...


(Og nej, jeg nægter fanme at lave et blogindlæg om det skide bryllup. Prinsen er skaldet, han valgte ikke mig, og det har jeg ærlig talt lidt ondt i røven over. Nå.)
(Billede: Google, somewhere. Mit eget billede af kræet levede ikke helt op til det skrækscenarie, jeg selv oplevede)

Kampen om solen

Som (næsten) alle andre tog jeg hjem til familien i påskeferien. I Synnejylland.
Jeg var ekstatisk, da jeg ved min ankomst fandt ud af at solen brager ned og temperaturen sagde sommer. Dog var jeg knap så ekstatisk, da jeg måtte låne sommergarderobe af min mor, fordi jeg ikke havde medbragt andet end lange bukser og bluser, og læderjakke.. Endnu mindre, da S grinede af mig, da jeg var iført min sommermundering (multifarvede shorts. De var behagelige!)...
Lykken fortsatte. Efter et par dages havearbejde (for the win) og dejlige sol, opdager jeg, at jeg pludselig er rødspættet på arme og bryst. Wuhu. Soleksem fra Helvede. Good grief. (Jeg kan så fortælle at yderligere solbadning ikke får det til at forsvinde. Jeg har forsøgt.) Næste dag måtte havearbejdet foretages i førnævnte shorts, samt langærmet og tilknappet hvid skjorte, så Soleksem fra Helvede kunne forsvinde (så jeg igen kunne optage min plads på græsplænen i solen). Så efter en hel dag med overkroppen komplet dækket af hvidt bomuld, kunne jeg med god samvittighed sove, inden en ny dag med sol mødte mig.
At jeg så vågnede med flere røde knopper, er så en anden ting... Varmeknopper? Krop - Kom ind i (sol)kampen.

Nu er jeg hjemvendt til Aarhus, bleg hud, eksamensopgave. Jeg fik i øvrigt fantastisk vejledning til selv samme opgave af min vejleder. At mine notater fra dette vejledningsmøde er komplet ulæselige, og at jeg derfor ingen anelse har om hvad underviser og jeg selv kom frem til, er bare the icing on the cake. Brilliant.

(Billede: Privat)

IKEA er svensk for "Hvordan fanden samler jeg det her!?"

IKEA. Det kunne være verdens 8. vidunder, for man kan få helt fantastiske ting, 14.000 forskellige produkter, har jeg ladet mig fortælle. Men stedet er kun sjovt indtil man står i labyrinten sammen med 2.000 andre fattigrøve, og man skal blive enige om impulskøb, som sofaer og køkkener. Så er stedet som forvandlet og er nu roden til alt ondt, der efterhånden har en del ødelagte forhold på samvittigheden. Og når man så kommer hjem med sine ”så går vi på kompromis, hvis det skal være på den måde!”-varer, mangler der konsekvent en plade, en skrue, eller medieløsningen viser sig at være en stol. Eller, som i vores tilfælde, at reolen viser sig at være cremefarvet (kære mandlige læser, der er her tale om nikotingul), og ikke hvid, som der stod på skiltet.

Jeg burde være taget af sted alene. Det er kropumuligt at have færingen med sådanne steder. Han er min kæreste, og kærester skal man ikke have med i IKEA. De kan ikke lide den slags. Ligesom udstillinger. Men han har altså heller ikke noget begreb om stil – og stil, det kan altså fås til en femmer i IKEA! Det resulterede i at jeg viste mig fra min mest feminine side midt inde mellem skrivebordene i form af et hysterianfald. Fordi han hadede det skrivebord, jeg havde bestemt mig for. Jeg forsøgte efterfølgende at få ham taget retur, når han nu ikke bare kunne give mig ret. Også selvom han havde sagt at han ikke brød sig om det bord, inden vi tog derind. Det kunne jo bare godt være, at han ændrede mening, når han så de skæve brædder, der var hamret sammen. Altså, hvis man brugte det med forsigtighed, ville det være ret lækkert at have stående.

Skrivebordet fik jeg så ikke. Og reolen måtte vi droppe. Nikotingul passer ikke så godt ind her. Desuden kan man købe en magen til i Biva. I hvid. I helt rigtig hvid.

Og Biva. Biva er jo også rigtig god stil.

(Billede: Wullfmorgenthaler)

Hvem jeg er?

Hvem er jeg, spørger du?
Jo. Det er mig, der er inde i hende med det mørke hår. Kira. (Jeg har faktisk fået briller nu, hvilket ændrer mit udseende betydeligt. Men jeg synes vi skal lade som om dette ikke er tilfældet).
Jeg huserer i Aarhus, hvor jeg har et lille hummer med S, min kæreste. Jeg studerer kunsthistorie, og begivenhedskultur, af ren interesse mere end så meget andet, og fotograferer på siden.
Lad os svælge (jeg finder mig selv vældig interessant): Til manges forundring bruger jeg en del tid på DIY, planter (ikke på sådan en snakke-med-planter-excentrisk-måde, mere sådan plante-krydderurter-og-ting-til-haven-og-vindueskarmen-måde) og mad - Jeg sætter pris på disse små ting i dagligdagen og alt mulig andet.


Men jeg vil egentlig gætte på, at I finder mest ud af mig, og os, ved at læse med fra nu af, så I skal være så velkomne :)

Hvem er du så?

Jeg må hellere introducere mig selv ordentligt. Jeg er Nadia, og er hende med det lyse hår. I hvert fald på billedet ovenover i cirklen, for lyst er det ikke længere. For en gangs skyld har jeg tænkt mig at stå ved, at jeg nok er mørkhåret. Eller måske mere den eftertragtede leverpostej. Der er ikke mange af os tilbage derude; i så fald gemmer de sig godt.

Men på billedet kan du se se, at jeg altså var rigtig lyshåret engang. Det var allerede her, jeg fik smag for min første G&T - Kiras og min gode ven.
Det er i øvrigt et meget gammelt billede. Jeg går ikke med bamsesko længere.

Nå. Men. Jeg har min daglige gang på Roskilde Universitet, dog ikke her i påsken. Egentlig er det nok nærmere ugentlige gang. Og så kun i toenhalv måned pr. semester. Der er ingen grund til overdrivelse. Derudover er der jo de 40 timers selvstudie, de forventer af en. Dem bruger jeg helt klart på at studere. For det der med at have et liv, går jeg ikke så meget op i.

Umiddelbart kunne jeg lave en lang opremsning af mine interesser, men det er vist kun mig selv, der ville finde det spændende. Det er altid rart at svælge i sig selv. Jeg skal også have noget at snakke om på et senere tidspunkt, så vi venter lidt med listen.

Jeg ville ikke lægge ud med at smide et random indlæg om en random ting uden at du kender en smule til mig. Det ville være en smule uforskammet. Nu kan du nemlig forvente en forfærdelig hippietøs fra et såkaldt ”universitet”, der sikkert læser kommunikation, ligesom alle de andre skæve hippier. Om den sætning overhovedet er sand, finder du nok ud af på et tidspunkt.

Og hvem er du så?

(Privat billede)

Velkommen til Saga Blot!

Det første indlæg er aldrig nemt. Det kan fungere som blikfang, og man vil gerne fremstå som velformuleret, smart og sjov uden at man tvinger sine nye læsere til at skulle slå hvert andet ord op i en fremmedordbog (selvfølgelig efter vi selv har fundet de selv samme ord frem fra synonymordbogen).

Men det første indlæg definerer gudskelov ikke hele bloggen, så her kommer en kort introduktion:

Saga Blot er dannet af de to fotografer Kira Bang-Olsson og Nadia Lavard (altså os), der i sin tid mødtes på internetsiden DeviantArt (i 2004, we go way back). Lige fra begyndelsen har vi været nært forbundne på et meget unikt, og for andre fuldstændig uoverskueligt, plan.
Med tiden er vi også blevet universitetsstuderende i hver vores del af landet med en overbevisning om at blogosphæren ikke kan være foruden vores meninger.

Vi har begge blogget i efterhånden mange år på både dansk og engelsk, hvilket har resulteret i utroligt mange blogs over utroligt mange emner; lige fra den anstrengte ’Sex & The City’-wannabe klumme til den mest udbredte ”I dag har jeg lavet…”, hvilket i øvrigt stadig lever i bedste velgående på både kirabo.wordpress.com og nadialavard.wordpress.com

Vi håber, du vil blive hængende, for det her; det bliver griner!