Viser opslag med etiketten mad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten mad. Vis alle opslag

13. september 2011

Efterår når det er bedst

Image Hosted by ImageShack.us


Image Hosted by ImageShack.us

Ikke fordi der skal gå madblog i den, men.. Lavede rigtig efterårsmad til mig selv her til aften, en kombination som er værd at anbefale: Bagte rødbeder med timian og hvidløg, salat med bacon, pinjekerner og stegte rødløg med timian ligeså. Et skvæt balsamico henover, og så kører vi.

11. september 2011

Selvom man er alene hjemme..

Selvom man er alene hjemme, er det rart at lave god mad til sig selv. Så det gør jeg! Selvom halvdelen bliver mislykket... Det er tanken der tæller?

24. august 2011

Man skulle tro, jeg havde smadret et spejl..

Igår havde jeg en craving. Efter en klassisk apple crumble. Så efter jeg havde spist min aftensmad bestående af 3 majskolber, havde jeg overtalt mig selv til, at det var meget vigtigt at jeg nåede at bruge ovnen lige efter S' 2 (!?) frysepizzaer var færdige, og dermed ville spare strøm og alt det der (ahem..). Så maste rundt i køkkenet for at blive færdig til at Law & Order skulle begynde og nåede det næsten (not really).
Og så tabte jeg fadet, da jeg ville sætte det i ovnen..
Kan godt se, at jeg bliver nødt til at forsøge igen i dag....

10. august 2011

Det lugter lidt af karry

Image Hosted by ImageShack.us

Igår fik jeg pludselig en hunger efter min fars thai-suppe. To be fair, så har jeg aldrig smagt den, når han har lavet den, kun hørt om hvor stor en succes den har været, når mine forældre har haft gæster til middag. Så  da S kom hjem efter sin løbetræning var suppen på komfuret, og kort tid efter sad vi begge og frydedes over vores brændende halse (den blev lidt stærkere end tilsigtet).

Hvb's thai-suppe (som er nok til 4-5 personer. Jeg laver denne portion, så jeg kan nyde den i flere dage efter, nam!):

1-2 løg
2 fed hvidløg
50g smør
ca. 3 spsk rød karrypasta
1 dåse flåede tomater
1 cm frisk ingefær
5 dl hønsebouillon
200 g ristet bacon eller rejer
1 stor dåse ferskner
2 milde chili
½ stærk chili
2½ dl kokosmælk

Image Hosted by ImageShack.us


  • Svits karrypastaen i smøret og tilsæt fintskåret løg, hvidløg, ingefær, chili og lad det svitse uden at tage for meget farve. 
  • Tilsæt tomater (jeg plejer lige at køre stavblenderen igennem inden), bouillon og kokosmælk, og lad det hele koge i 15 min. 
  • Tilsæt derefter ferskner og lagen fra disse, samt rejer hvis du har valgt dem fremfor bacon. Jævn evt. med lidt maizena. (Det kan godt være du tænker "Wtf, dåseferskner?!" - det gjorde jeg også første gang, jeg skulle lave suppen. Men det er SÅ godt, og giver den perfekte balance til den rimelig stærke suppe)
  • Tilsæt til allersidst koriander og bredbladet persille (hvilket jeg konsekvent glemmer). 
  • Tip: Det smager herregodt med hjemmelavede, superbløde naanbrød til. Har også opskriften på sådan nogen, så råb højt, hvis det har interesse. 

Image Hosted by ImageShack.us



Image Hosted by ImageShack.us


God fornøjelse :)

11. juli 2011

Saga Blot eksperimenterer i køkkenet: Paneer

Her i firmaet spiser vi ret ofte indisk. Det sker typisk, når jeg absolut ikke gider at lave mad, for det er så ustyrligt nemt at lave det (indisk er for mig hvad spaghetti er for andre).

Til aften skulle jeg dog forsøge mig med noget nyt, nemlig paneer, som er en indisk ost. Det så hysterisk nemt ud, da Anjum Anand kastede sig ud i det i programmet Indian Food Made Easy på BBC.
Nogle gange glemmer jeg bare at de snyder ustyrligt meget i madprogrammer. Plus, de er typisk kokke. De gør det ikke helt nemt for mig.



Men du skal da ikke snydes for opskriften! Derfor:

Du skal bruge:
  • 2 liter sødmælk (jeg vil her understrege vigtigheden af at det er sødmælk... gæt selv hvordan jeg regnede dén ud).
  • 200-250 ml tyk yoghurt (jeg brugte græsk yoghurt, bare for at gøre det internationalt)
Sådan gør du:
  • Få mælken op at koge i en stor sauterpande (jeg brugte en gryde, hvilket på ingen måde kan anbefales. Medmindre du har et par timer, du skal have slået ihjel).
  • Yoghurten hældes i så snart mælken koger. Sørg for at røre rundt hele tiden, mens yoghurten hjælper mælken til at koagulere. Hvis det ikke sker, så kom mere yoghurt i.
  • Når klumperne er... klumpede... og der kun er den lyse vælde (eller valle?), tager du panden af varmen.
  • Læg et tyndt klæde over en si eller et dørslag (som står i vasken) og hæld blandingen i, så vælden ryger ud i afløbet og du står med klumperne tilbage. Lad der løbe koldt vand henover blandingen.
  • Herefter svøber du osten ind i klædet og hænger det fra vandhanen, og lader det dræne.
  • Efter 20 min tager du din ost af vandhanen, maser den lidt og sætter din pande (med vand i) ovenpå den, så den er under pres (og dermed formes som en ost). Her kan du lade den stå, imens du laver mad.
  • Hvis du har noget tilovers, så opbevar osten i en tupperware dækket med vand.
Om det smager godt? Næ. Slet ikke. Men jeg brugte også letmælk. Og valgte at spæde den op med piskefløde.
Men det smagte godt i karryretten.



Hvis du vil kaste dig ud i det her, så følg for guds skyld opskriften.
Og når det så er sagt, så tror jeg at jeg vil overlade opskrift-delen af bloggen til madeksperten, Kira.

Opskrift fra BBC-programmet Indian Food Made Easy

14. juni 2011

Wuhu!

Image Hosted by ImageShack.us
Mine ALLERførste ærter!! (næsten.. Kunne ikke vente med at spise de andre...)
Jeg elsker juni. Specielt fordi alle de ting jeg har plantet og sået, begynder at pible frem nu; eller rettere sagt, det gjorde de egentlig for nogle måneder siden, men nu bliver det spiseligt. Jeg har allerede kunne høste de første ærter og sukkerærter (som altså smager 20 gange bedre end de købte, det et faktum!) og spise den første salat og spinat - som ligeledes smager fantastisk. Sprødt, friskt og saftigt. Der er intet som at kunne gå ud i haven og plukke og indsamle ting, der har stået og drukket regnen eller slikket solskin, for man kan smage det.
Image Hosted by ImageShack.us

Nogle vil sige at jeg er lidt besat. Fanatisk, om man vil. Hvilket måske nok er sandt.. (vi lader bare som om jeg ikke har tre mælkekartoner med ærter og bønner stående, samt 3 æggebakker med squash (den store der er ved at flygte ud af vinduet..), mere forårsløg, blomster og alt mulig andet jeg ikke kan huske hvad er...)
Som haven ligger nu er der både gulerødder, forårsløg, tomater, chili og bønner på vej. Og jeg kan ærlig talt ikke vente.

Image Hosted by ImageShack.us

Image Hosted by ImageShack.us

Image Hosted by ImageShack.us

Image Hosted by ImageShack.us
Min værste fjende er pt. sneglene. Mest fordi jeg ikke kan kende forskel fra en brunlig skovsnegl til en dræbersnegl, og dræbersneglen skal fanme ikke i nærheden af mine grøntsager. Så hver gang jeg ser dem, overhælder jeg dem med salt og ser på dem dø. (En kende makabert, men de skal ikke flygte!) Og Steve? Ham har vi ikke set i lang tid :( Så.. Steve? Hvis du læser dette.. Jeg savner dig. Det gør S også, selvom han ikke siger det højt. Men jeg kan se det i hans øjne. Vil du ikke nok komme hjem? Vi skal nok være bedre denne gang, jeg lover det. Bare kom hjem... 

11. maj 2011

Verdens langsomste fastfood - på retur

Fastfood. Jeg er en sucker for det. Altså, lige indtil jeg sætter tænderne i pizzaen, burgeren, dürümen, pitabrødet – ja, alt, der kan langes over disken på under fem minutter dryppende af friture, eller som kan afleveres ved hoveddøren inden for 45 minutter (ha’ i mente at jeg bor på landet, hvor takeaway kun indeholder flydende fedt, og at der er så få fastfood-iteriaer, at det tager længere tid at vente på at det banker på døren, end rent faktisk selv at hente det)(jeg laver indiske retter hurtigere end deres afleveringstid).

Jeg kan nemt kredse rundt om B en hel dag, i håb om at aftensmaden kommer til at bestå af et opkald. Det er nemmest om søndagen. I går aftes var en af de aftener. Han stod for overtalelsen, men det var ikke svært. En dobbelt cheeseburger lød yderst indbydende på kortet.

45 minutter efter stod maden på bordet – og jeg var ivrig efter at komme i gang. Selvom jeg samtidig undrede mig over at det altid er den samme, der afleverer maden – vi skifter pizzaria som andre skifter undertøj. Mad har jeg ikke været så god til at indtage siden lørdag (sygdom og tømmermænd er generelt bare en dårlig blanding), så jeg havde et ordentlig tomrum, der gerne ville fyldes af ost, (wannabe)bøf og ”salat”.

Hvis nu bare det var den dårlige samvittighed, der var skyldneren, ville det være nemt nok. Den kan jeg nemt ignorere. Trods topmave kan jeg godt tåle ekstra sul.
Men hurtigmaden vokser i min mund til det dobbelte, og kvalmen melder sig mere eller mindre med det samme. Det ender altid med, at jeg kun spiser det, fordi… jeg har jo ligesom betalt.

Det ville være skønt, hvis jeg kunne minde mig selv om forfærdelighederne ved fastfood. Minde mig om de sølle 20% kød ”bøfferne” indeholder, og at den kød består af restkød (muler, haler, fedt, osv.), at de… undskyld mig. Jeg skal lige…


30. april 2011

Om bedste venner og mord?





I den sidste lange tid har min BFF, P, og jeg planlagt vores fælles ven, T's fødselsdag. Sagen er nemlig den, at da jeg fyldte år tilbage i januar, viste det sig til min overraskelse at de to havde planlagt en hygge-aften med alt betalt - vin, mad og biograftur. Jeg fik endda et billede af dem, med en sød besked bagpå (se nederst). Tilbage til nu.
P og jeg havde altså planlagt en hyggemiddag med os tre og vores respektive bedre halvdele og baby E.
Det hele startede perfekt ud med høj sol og varme, menuen var sammensat og alt ville blive lige i øjet.
(Hvilket det også blev efter en timelang kamp med hjemmelavede, dybtstegte fritter - omg, gør det aldrig igen - og en pastelfarvet rødvinssauce). Ligesom resten af Aarhus' ungdom havde T været til Kapsejlads (for ikke-aarhusianere er dette arrangement forårets (sommerens?) største undskyldning til at drikke i universitetsparken fra kl. 8 om morgenen. Er jeg den eneste, der synes det er absurd? Og nej, det synes jeg ikke kun fordi jeg ikke kunne komme med, sh), anyhoo, dette gjorde at han var lettere beruset (og snøvlende) ved ankomst, og det blev i grunden værre i løbet af aftenen. Jeg har billeder af ham i lidenskabelig omgang med en cherry-tomat. Don't ask.
Efter at vi havde forberedt maden i 2½ time kunne vi endelig begynde - og dog! T havde købt vin og havde forberedt en tale (ja, vi tænkte det samme - This outta be good!). Efter mange omveje, fnis og grin og pegen fingre, fik han slået fast, at de bedste venner man kunne tænke sig, var dem, der vil slå een ihjel, før man gør noget dumt. (Det har P og jeg åbenbart begge meddelt ham at vi ville et par gange siden gymnasietiden).

Så lad det være lektien for i dag;
Hvis dine venner er af den slags, der kunne finde på at slå dig ihjel, før du begår en fejltagelse, så har du fat i noget godt.

(Billeder fra i aftes og billedet af T & P)