Revurdering af tegninger

Lige siden jeg var ganske lillebitte, meget mindre end jeg er i dag (selvom det for nogen kan virke uvirkeligt) har jeg tegnet. Jeg er mere eller mindre vokset op med en blyant i hånden.

Min far er uddannet tegner (selvom han dog ikke arbejder i faget), og kan tegne alt med og på alle slags materialer. Det betød osse at der skulle mere end en krussedulle på papiret til at få en "wow Nadia, sikke en pæn tegning!". Dengang forstod jeg det ikke, men i dag kan jeg se, hvad det har betydet for min udvikling.

Far har lært mig, at få streger kan oftest fortælle større historier end et helt maleri, og det har min simple streg og tegneteknik altid båret præg af.



Men jeg kan ikke lade være med at finde på nyt. Mine små tegninger til bloggen har ændret sig lige fra starten - det startede for simpelt. De udtrykte ikke nok. Senere blev de for høje, når de skulle afbildre mig. Derfor har mine figurer nu fået arme og ben, så de rent faktisk kan bevæge sig. De tumlede nu også noget så voldsomt rundt på de runde bolde.

En tur på lavastranden

Onsdag havde mor arrangeret en tur rundt i Island for at se på lidt bjerge med sin veninde Hei∂dís, som er guide. Hun havde desværre også fået arrangeret massiv regnvejr. Intet problem for en veludrustet (hovhov) Nadia! Jeg har nemlig erhvervet mig mit første regnsæt efter jeg officielt er blevet voksen - dog stadig i børnestørrelse.



Et af stederne, vi gjorde holdt, var Djúpalónssandur nær Snæfellsjökull. Hele stranden er fuld af lavasten (og sand). Vi skulle have samlet en del sten, da mor gør sig i hot stone massage, hvor man opvarmer lavasten og lægger dem hist og her på kroppen. Det skulle være enormt rart. Bliver det mere Bonderøven at gøre brug af naturens goder på denne måde? I think not.





Hei∂dís fortalte os at i 1948 forliste en båd nær stranden. Ikke alle mændene blev fundet, og stranden har dermed fungeret som en slags kirkegård. Vragdelene fra skibet skyller op på stranden og er hellige, altså du må hverken røre dem, rykke på dem eller tage dem med hjem (pænt umuligt at tage delene med hjem uden at røre, bevares).

Kamma, mors labradorhvalp på 10 mdr, var osse med på tur. Hun samlede ikke så mange sten som mig.

Og hvis du absolut ikke kan dy dig for at se mig i fuldt (børne)gear skyde billeder med et kamera pakket ind i plast, så tryk på dette enormt lange link.

Lyset er gået ud for i aften

Saga Blot er beklageligt ude af drift for i aften. Kira har netop været til surprisefest for P (wuhu! Tillykke!), men måtte gå tidligt hjem for at pakke og sove, thi imorgen tidlig tager hun og S hjem for at fejre far i Sønderjylland. Jeg sværger, jeg skal nok blive bedre til det her..

Madeleine, tak for alt

Endnu engang har jeg fået den ubehagelige meddelelse, som alle med ældre mennesker i familien frygter. Eller som man bare generelt frygter. At en af ens kære er død.

Desværre sidder jeg så langt væk fra alting, men jeg ved at hendes allernærmeste var der.



Madeleine, selvom jeg ikke var direkte af dit eget blod, lod du mig aldrig glemme, hvor meget du holdt af mig. Hver gang vi så hinanden, hvinede du af glæde og overøsede mig med kys og kærlighed. Jeg vil aldrig glemme dig og din enorme personlighed, du er en inspiration for os alle, både dine børn, børnebørn og de lidt længere ude, som mig. Tak for alt.

Jeg har savnet dig, hjemme.

I dag forlod jeg Island. Igår tog S og jeg derfor på last-minute-shopping rundt i Reykjavik for at nå det sidste (og købte 200kg garn til mor og jeg, ahem...). Vi fløj omkring 13:15 (hvis alt forløb, som det skulle), og tog derefter toget fra Kastrup til Århus. Og derfra direkte i seng. (er allerede træt på mine egne vejne, imens jeg skriver det her mandag aften...). 

Jeg lover at der snart kommer mere interessant fra min side! (Håber I tager det gode vejr frem i anledningen af vores hjemkomst <3)

Statusopdatering fra Island

Beklager den lidt nedtrykkende (og mere eller mindre manglende) opdatering henover weekenden. Island er ikke altid til at regne med (se bare krakket og vulkanudbrud *ryster næve*).

Lørdag stormede det kraftigt. Ikke bare en lille vind, men så meget at jeg knap kunne stå fast udenfor uden at vælte omkuld. Men iført nattøj og træsko lykkedes det mig at fange midnatssolen:

Mors udsigt fra stuen

Det var desværre ikke muligt at delagtiggøre jer i strabadserne, da netværket havde været nede hele lørdagen. Derudover hoppede jeg direkte på hovedet i seng igen. I den seng, som jeg har rodet rundt i hele weekenden. For som altid når jeg kommer til Island, så springer mit ansigt ud i fuldt flor; jeg er nemlig så heldig at være smittet med herpes labialis.

(Nej, jeg har ikke fået det af at rulle rundt på stranden i Lloret de Mar med en tilfældig fyr. Vi taler gudskelov kun om den del af festen, der sætter sig i ansigtet, som min kære afdøde farmor var så flink at dele med mig i sin tid ved at kysse mit babyfjæs...)

Desværre bliver jeg altid noget så syg med feber og dårligdomme, mens min krop fører indre krig mod virussen. Så mens Kira og S sikkert dansede natten væk til S' fødselsdagsfest lørdag aften, lå jeg og så meget sølle ud i sengen med mine Angelina Jolie-læber (som ikke ser ligeså frække ud som de lyder):

Og jo selvfølgelig skulle mit sølle jeg illustreres! Jeg har ikke kunnet drikke uden brug af sugerør siden lørdag...

(Fanme. Dette indlæg var planlagt, men endnu engang har Blogspot ignoreret det og undgået at opdatere bloggen. Oplever I også det?)

Pausefugle

Error

Storm og sygdom har gjort det umuligt at opdatere bloggen til nogenlunde ordentlig tid. Men vi vender frygtsomt tilbage imorgen. Forhåbentlig.

Postkort fra Island

Hos den anden side af Saga Blot hygges der videre efter aftenen med vindeller og keglebumser (vuhu!). Som Nadia skrev, var det nemlig S' føhølsdag igår (tillykke, elskan), og den fejrer vi da videre i aften også. Så efter lammepizza står den på rejesalatsroulade (meget islandsk, apparently) og kager en masse. Så derfor får I i stedet for et fyldigt indlæg, et fotografi fra i lørdags, hvor S og jeg kørte til Eskifjörður på østkysten, og trekkede op til en sølvmine. Vejret var ondt og fantastisk. Fortsat god fredag!

Saga Blot reunited

Efter Kira havde været rundt i Island og nusse med diverse krøllede skabninger blev det min tur. Altså, til at blive nusset med. Jeg er jo ligeså krøllet og har mine rettigheder.

Faktisk begyndte nusningen allerede da jeg vågnede tirsdag efter at være ankommet til Island midt om natten. Dagen gik med suppe i brød* og shoppen efter fødselsdagsgaver til S (som har fødselsdag i dag, HURRA for dreng!).

Igår samlede vi endnu engang Saga Blot, samt Saga Blots ene mor, til aftensmad og vin en masse. Aftenen forløb således (illustreret af Kiras glemte tegninger fra aftenen):



Jeg fik konstateret overfor Kira at hvis hun absolut skulle forevige aftenen i fotografier, så måtte hun gerne lige photoshoppe mine meget store røde kegler af bumser i pande og nakke væk (hvorfor hun skulle tage et billede af min nakke lader vi være op til dig). Kira mente, at jeg havde laserlys stående ud af begge bumseudgange (ad for et ord...) som ses på tegningen...



Kira sagde farvel til sine gamle øjenbryn og goddag til nogle nye (farvning af vipper og bryn). Hun charmede under hele middagen.



Under middagen kiggede jeg ned til mors hund, der lå under bordet. Umiddelbart troede Kira, at jeg talte til mit skridt, da jeg sagde: "Laver du ballade!?"



Vi drak vin af en kæmpe flaske med navnet Delle, der som navnet illustrerer krævede to hænder for at kunne hælde fra den. Så bliver det ikke bedre.

*Brød formet som en kugle, hvor toppen er skåret af og brødet er blevet udhulet. Efterfølgende er der hældt suppe i, og er så klar til servering. Det smarte er jo at man så har brød til suppen, samt ingen opvask (selvom der er meget lidt opvask for gæsterne på en café...)

Islandsk fårenusning

Igår vendte S og jeg tilbage fra østkysten til Reykjavík. Min mission var at nusse lam, så er sikker på, at det er hvad der foregik. I aften skal jeg hygge med Nadia og hendes mor - Saga Blot reunited!

Saga Blot fuldtalligt i Island

 

Nu er resten af Saga Blot kommet til Island. Faktisk i nat. Klokken to i dansk tid. Det betød jeg først kom i seng klokken 8 imorges: Jeg havde jo ikke set mömmu mína i et halvt år, så der skulle lige forelægges statusrapport. Også selvom vi havde skyped i en time tidligere på dagen...

Frodig have

Jeg synes, det er ved at være tid til en opdatering på haven. På trods af at jeg sikkert er håbløst bagud, da jeg pt. sidder i Island, så haven således ud, inden jeg forlod landet.
Alt er frodigt og lækkert, selvom jeg absolut mangler de sidste par ting til rigtig at blive skudt igang og blomstre.

I mit køkkenvindue har jeg en mindre bønnebusk, der allerede har udviklet blomster, og derfor snart bønner. Det er meget spændende!

På mini chili-planter er der en bitte-lille chili..

og en ret størrere chili!

Og pralbønnebusken udenfor producerer glædeligt bønner (som smager dejligt)

Se selv!

Siden sidst har jeg også plantet squash-planter, som også er glade. Håber virkelig jeg kan nå og få squash på, så jeg kan konkurrere lidt med min mors fantastiske køkkenhave.

Jeg håber alt er ved at eksplodere af frodighed, når vi kommer hjem :J

En aften i London

"Er der nogen, der har en øloplukker?"

Pigen maser sig ind mellem al vores bagage. Klokken er tæt på 12 om natten. Hendes svenske accent er gennemtrængende, selv når hun taler engelsk.

"Vi er mange, der har forsøgt med lightere og borde, men intet har hjulpet..."

Ireren rejser sig op: "Jeg er bartender OG irer: Jeg kan sagtens åbne den med en lighter!"

Hun kæmper et stykke tid uden resultat. Pigerne i de andre køjesenge fniser over irerens højrøvethed. Nu har vi jo hørt på, hvor fantastisk og god hun er til alting i to dage.

Jeg hopper ned fra den øverste køje, da jeg kan se, hun ikke kommer videre. Jeg tager flasken og lighteren ud af hånden på hende, og siger: "Ja, men jeg er dansker." og afleverer den åbne flaske til svenskeren.

Hun talte ikke til mig resten af den tid, vi begge var i London.

Forhindringsløbet

For lidt tid siden skrev jeg om den fødselsdagsgave, jeg havde forsøgt at finde til K.
Hun var meget sød og forstående overfor manglen på fødselsdagsgave, og vi blev enige om at hun kunne få den efter hun kom retur fra Rhodos (grr...). Men. Da jeg samme aften kom hjem og tjekkede min mail, lå der pludselig en mail fra boghandlen, som egentligt skulle have solgt mig bogen. Fordi de havde den ikke på lager. Så jagten blev igen sat ind. Nu med større panik end tidligere.

Fik bestilt bogen forgæves endnu 2 gange, sat min fars lokale bogpusher og antikvariater på opgaven, men lige lidt hjalp det. Dog lykkedes det til sidst. Og finally modtog jeg bogen, som jeg kunne overrække den tålmodige K søndag eftermiddag.

Så nu er alle endelig glade! Phew.

Ønskeliste (for nogen har snart fødselsdag!)

Tilbage i marts smed jeg min ønskeliste til min 25 års fødselsdag på min engelsksprogede blog (som er gået lidt i glemmebogen). Det var nemlig på det tidspunkt lige ved at være oppe over. Oppe over at der var yderligere 6 måneder til fejringen, vel at mærke.

Nu er vi praktisk talt overdrevet tæt på. Altså, det er virkelig lige om lidt. Om 108 dage.

Jeg er den type menneske, der ved præcis, hvad hun ønsker sig i løbet af året. Men når kalenderen viser d. 1. oktober bliver jeg i tvivl og hjernen står i stampe. Det ender altid med at blive latterlige ønsker, eller at folk tvinges til selv at finde på årets bedste gave.

Men i marts kom jeg dette prefødselsdagshukommelsestab i forkøbet, og det skal vores danske læsere absolut ikke snydes for! Måske du selv kan notere nogle af ønskerne til din ønskeseddel?

1. Sky Planter (mini), Boskke, 2. ALEX drawer unit, IKEA, 3. Componbili storage (white), Kartell, 4. Homage candleholder (assembly kit) (black), Koziol, 5. Heima candleholder (black), Normann Copenhagen, 6. Set Up wine rack (assembly kit) (black and grey), Koziol, 7. SKRUVSTA swivel armchair, IKEA, 8. Minima carafe 140cl (clear), Holmegaard, 9. Lamp, Muuto, 10. Grass vase, Normann Copenhagen, 11. Kant desk, Moormann (jeg nægter simpelthen at oversætte)...

B har i sinde at gøre personen, der giver mig en Muuto-lampe, meget ondt, men frygt ej, jeg vil passe og pleje og elske og nusse om dig efterfølgende.

Jeg har osse kedelige ønsker som fx en seng og sengestel. Og nogle Xboxspil. Men jeg vil gerne fremstå voksen og smart og stilbevidst og... suk.

(Det drejer sig bl.a. om Batman: Arkham City, hvis det skulle være...)

It's like music to my ears

Foto fra mit afgangsprojekt v. NWIFHE 2007

En ting, jeg brugte en del tid på inden min afrejse, var at finde musik til rejsen. Jeg ved, jeg ikke er ene, når jeg siger, at jeg er meget afhængig af musik, og at jeg ikke kan befinde mig i nogen form for transportmiddel uden muligheden for dejlig musik i ørene.
Til min playlist stiller jeg en del krav; der skal både være noget, der tager min opmærksomhed under rejsen (i tilfældet jeg skulle blive syg, hvilket sker foruroligende ofte), noget afslappende (hvis jeg vil sove, duh), noget energigivende, noget jeg elsker, noget... Ja. Der skal være en del forskelligt.

Pt. er der både BRMC, Bon Iver, The XX, Massive Attack, Ratatat, Mark Ronson, Bonde do Role, Tiesto, Train, Lykke Li, Michael Møller, Mugison, Gus gus..

Hvad lytter I til, når I rejser?

Invincible turtles kontra komplet ubrugelige

Når jeg skal sove, falder jeg altid i søvn med min telefon i hånden. Umiddelbart ved jeg ikke om det er det bløde lys fra den, der hypnotiserer mig i søvn eller om det er de røvsyge hjemmesider, jeg besøger.

Mine yndlingshjemmesider, der skal tjekkes hver aften er smartphOWNED, Unfriendable, OMG-facts, Failbook og The Art of Trolling (google/bing/yahoo navnene (jaja, du troede sikkert, jeg havde sørget for linksene til dig, men lidt skal du også lave). Der er ingen tvivl om at det grænser til sørgeligt, men orv, hvor er det altså behageligt at slutte aftenen af med et grin.

Igår aftes (okay, i nat) lå B og jeg ovenpå vores dyner, kampsvedende mens vi grinede af denne:

 

Det satte straks i gang i vores tanker, og vi begyndte på en længere historie om forskellige slags skildpadder og deres superheltekræfter og whatnot. Det kom der denne tegning ud af:

Hvis Teenage Mutant Ninja Turtles ikke allerede var opfundet, så havde vi altså haft fat i den lange ende igår aftes.

Á Islandi!

Om et par timer dansk tid lander S og jeg i Island. Jeg kan kun forestille mig at vi har haft en strålende tur med 3 timers togrejse, ventetid og 3 timers flyrejse. Derudover har S besluttet at dette var dagen til at påbegynde rygestop, og han er på nuværende tidspunkt (11) allerede hysterisk. Det bliver en god dag.
See you on the other side!

Saga Blot eksperimenterer i køkkenet: Paneer

Her i firmaet spiser vi ret ofte indisk. Det sker typisk, når jeg absolut ikke gider at lave mad, for det er så ustyrligt nemt at lave det (indisk er for mig hvad spaghetti er for andre).

Til aften skulle jeg dog forsøge mig med noget nyt, nemlig paneer, som er en indisk ost. Det så hysterisk nemt ud, da Anjum Anand kastede sig ud i det i programmet Indian Food Made Easy på BBC.
Nogle gange glemmer jeg bare at de snyder ustyrligt meget i madprogrammer. Plus, de er typisk kokke. De gør det ikke helt nemt for mig.



Men du skal da ikke snydes for opskriften! Derfor:

Du skal bruge:

• 2 liter sødmælk (jeg vil her understrege vigtigheden af at det er sødmælk... gæt selv hvordan jeg regnede dén ud).
• 200-250 ml tyk yoghurt (jeg brugte græsk yoghurt, bare for at gøre det internationalt)

Sådan gør du:

• Få mælken op at koge i en stor sauterpande (jeg brugte en gryde, hvilket på ingen måde kan anbefales. Medmindre du har et par timer, du skal have slået ihjel).
• Yoghurten hældes i så snart mælken koger. Sørg for at røre rundt hele tiden, mens yoghurten hjælper mælken til at koagulere. Hvis det ikke sker, så kom mere yoghurt i.
• Når klumperne er... klumpede... og der kun er den lyse vælde (eller valle?), tager du panden af varmen.
• Læg et tyndt klæde over en si eller et dørslag (som står i vasken) og hæld blandingen i, så vælden ryger ud i afløbet og du står med klumperne tilbage. Lad der løbe koldt vand henover blandingen.
• Herefter svøber du osten ind i klædet og hænger det fra vandhanen, og lader det dræne.
• Efter 20 min tager du din ost af vandhanen, maser den lidt og sætter din pande (med vand i) ovenpå den, så den er under pres (og dermed formes som en ost). Her kan du lade den stå, imens du laver mad.
• Hvis du har noget tilovers, så opbevar osten i en tupperware dækket med vand.

Om det smager godt? Næ. Slet ikke. Men jeg brugte også letmælk. Og valgte at spæde den op med piskefløde.
Men det smagte godt i karryretten.



Hvis du vil kaste dig ud i det her, så følg for guds skyld opskriften.
Og når det så er sagt, så tror jeg at jeg vil overlade opskrift-delen af bloggen til madeksperten, Kira.

Opskrift fra BBC-programmet Indian Food Made Easy

Sommer vs. Vinter om sommeren

Altså, i virkeligheden havde jeg og S sat hele weekenden af til at pakke og gøre rent. At det meste af lørdagen så gik med at se serier og film er noget helt andet.
Fandt desuden ud af at min kuffert ikke er stor nok. Dette efter S fortalte mig, at det er nødvendigt at pakke vores thermo-undertøj, min islandske sweater, hue og vanter. (Hvad der har bidt os og fået os til at bestille billetter til ISland midt i juli, ved jeg ikke. Er der noget der hedder sommerdepression? For så har jeg det!) (ej, spøj til side, glæder mig stadig virkelig meget.)
Så derfor spurtede (tøffede i klipklapper) jeg op til K, som netop har fået en kuffert på størrelse med mig i fødselsdagsgave, og kom hjem igen 2 timer senere(vi skulle lige sige hej, ik); en kuffert og en rygsæk rigere.

Synes dog stadig det er en kende unødvendigt at forlade en verden domineret af klipklapper, maxikjoler og 25 grader for et koldt land. Og nej. Er stadig ikke færdig med at pakke.

Roskilde After-Party

Igår aftes var vild. Så vild at det er grunden til at indlægget først kommer sent om i aften. For frankly, så har jeg ikke været meget værd.

Vi holdt Roskilde After-Party. Og som du nok ved, så har jeg absolut intet med Roskilde Festival at gøre, udover det faktum at hele min Næstvedske omgangskreds har. Men jeg kommer alligevel med til after-partyet. For så sej er jeg trods alt...

Aftenen stod på dress-up, druk, drager og dans. Der var sæbebobler, hjerteklistermærker og glimmer alle vegne, og kærligheden var nærværende.











For en gangs skyld lykkedes det mig at undgå at blive stiv. Fuld, jo bevares, men ikke så stiv, at jeg endte i fosterstilling i hjørnet af teltet. Ikke i år. Kun lidt, da jeg efter en seriøs headbanging må have slået noget løs i hjernen og besvimede. Men jeg vågnede hurtigt igen. Og tog et glas rosévin.

Desuden havde jeg også min dreng at tage mig af. Han lavede kunstner på planken, som vi havde lagt henover poolen. Det gik vist ikke som planlagt. Medmindre at det var meningen, han skulle slå sin skulder af led.

Var du på Roskilde i år?

Forkælelse af mine hårdt prøvede fodsåler*

Som sagt, drager S og jeg til Island på tirsdag. (Panikken har nu indfundet sig. K: "Selvom der er 3 dage til har jeg slet ikke fattet at vi skal afsted..!" S: "Fuck. Der er kun 3 dage til?!" *gråd og skrig og løben rundt i cirkel*)
Derfor har jeg også fået besked på at finde vandrestøvler. Sårn rigtige store brune, tunge vandrestøvler. Går sjældent i fornuftigt fodtøj, så det er meget spændende, nyt territorie, jeg nu indtager.

Foreløbig kandidat. Columbia Coremic Ridge, lady, hvis du altså af en eller anden sær grund skulle være interesseret. 

S sagde, at jeg altså ikke fik lov til at tage op i bjergene i mine Converse. (som om jeg havde planer om det *host*). Selv fyren inde i Spejder Sport (*hoster igen*) sagde, at de nye vandrestøvler nok blev en ny oplevelse for mig, mens han smågrinede af mine ballerinaer. Altså, jesus. Hvorfor må jeg nu ikke have ballerinaer på, når jeg tuller i byen?! Pf. Som om det er bedre at være spejder.

Åbenbart hvad S tror om mig. Selvom jeg selv synes, at jeg ser fabelagtig ud i ballerinaer, kastet og rygsæk på bjerg. 

*citat spejdersport.dk

Jeg hjerte London

I <3 London står der på min nye tshirt fra, ja du gættede rigtigt, London. Henover brystkassen. Selvom der ikke er meget plads til noget som helst bryst i en størrelse 11-12 års tshirt.



Egentlig synes jeg, at den er skrækkelig. Især efter at have set alle turister bære selv samme budskab stående alle vegne på deres kroppe eller på paraplyer (de skide paraplyer *truer*) og tasker. Men 14årige Nadia fik aldrig købt sådan en tshirt dengang hun første gang besøgte storbyen, fordi hun var alt for nærig. Nadia ærgrede sig sådan i lang tid efter hun kom hjem.

Jeg fik lidt ondt af hende...