3. juli 2011

Et par bøger. Eller 17.

Jeg havde lovet mig selv højt og helligt ikke at shoppe.
For jeg mangler altså ikke noget, ikke noget særligt i alt fald.

Jeg hader når mor får ret.
- Uddrag fra min notesbog.

Det var heller ikke meget tøj, jeg endte med at købe. Faktisk ikke mere end en "læder"-jakke, en bluse, en tshirt, et par sko, en bh og et par natbukser (da jeg havde glemt noget så basalt). Det er altså ikke meget. Ikke når man tænker på at jeg er i besiddelse af to x-kromosomer.

Men bøger holdt jeg mig ikke fra. £1 for klassikere, £3-5 for nyudkomne, hvad giver du mig? Det resulterede desværre i en overvægtig kuffert. Men det var det hele værd, for se bare mine vidundere:


The Classics: L. Frank Baum: "The Wonderful Wizard of Oz", Robert Louis Stevenson: "The Strange Case of Dr. Jekyll and Mr. Hyde", Jonathan Swift: "Gulliver's Travels", Louisa May Alcott: "Little Women" (husker du da Joey læste den?) og Charles Dickens: "A Christmas Carol"


David Nicholls: "One Day", Emma Donoghue: "Room", Cecelia Ahern: "The Gift" og Mark Watson: "Eleven".

Jeg er allerede ved at være færdig med One Day, som snart kommer i biograferne. Den næste bliver nok hurtiglæseren The Gift, mens Room lyder så skræmmende god at jeg snart begynder at smuglæse lidt.


Bogen, der koster knap 200 kr i Danmark, og sølle £5 i England


The Bluffer's Guide to Philosophy (vi er jo nogen, der læser vores bachelor i filosofi...), Irvine Welsh: "Trainspotting" og Francesca Gould: "Horny Lizards and Headless Chickens".

De liderlige øgler og hovedløse kyllinger er en bog omhandlende underlig og fascinerende viden om ligegyldige og vigtige ting (?!). Den er et must-have. Simpelthen.

Jeg er godt nok dødtræt af at strikke forkert - og derfor landede turens dyreste bog i bagagen: Stich'N bitch Superstar Knitting.

Da jeg, som tidligere skrevet, ikke nåede hele vejen hjem fra min flytur og derfor brugte natten i min fars hjem, var der lidt flere bøger. Jeg havde nemlig bestilt tre nye bøger, hvoraf den ene er min favorit (The Secret Garden) og Kiras (Jane Eyre). Plus min far lige havde en ekstra bog til mig om de forskellige objektiver, der findes derude i verden. Det er nok den farligste bog.


Frances Hodgson Burnett: "The Secret Garden", Charlotte Brontë: "Jane Eyre" og Mary Shelley: "Frankenstein"

Jeg rejser snart afsted igen; næste destination er Island. Hvor bøgerne desværre også har ry for at være en smule billige. Men for at undgå at blive lokket i fordærv, slæber jeg nogen af de nyindkøbte med. Jeg forventer at fordybe mig i Room, The Secret Garden, Trainspotting, The Wonderful Wizard of Oz, Eleven og for sjov den om filosofi og de hovedløse kyllinger. 
En ekstra bog ryger også med i tasken. Den er ikke afbilledet her, for det er en gave til en, der nok har lidt lange øjne.

Hvad skal du læse her i sommerferien? 

2 kommentarer:

  1. Jeg kan godt mærke, jeg er lidt misundelig.
    Især på "...Dr. Jekyll & Mr. Hyde" og "the wonderful wizard of Oz".

    (Jeg fik i øvrigt læst The Secret Garden - og den skuffede bestemt ikke!)

    SvarSlet
  2. Det er godt. At du er misundelig. Nu når du pludselig smuttede på Roskilde uden mig.

    (Årh! Jeg kan sletsletslet ikke vente. Gad godt, jeg kunne læse dem alle på een gang)

    SvarSlet