10. juli 2011

Sommer vs. Vinter om sommeren

Altså, i virkeligheden havde jeg og S sat hele weekenden af til at pakke og gøre rent. At det meste af lørdagen så gik med at se serier og film er noget helt andet.
Fandt desuden ud af at min kuffert ikke er stor nok. Dette efter S fortalte mig, at det er nødvendigt at pakke vores thermo-undertøj, min islandske sweater, hue og vanter. (Hvad der har bidt os og fået os til at bestille billetter til ISland midt i juli, ved jeg ikke. Er der noget der hedder sommerdepression? For så har jeg det!) (ej, spøj til side, glæder mig stadig virkelig meget.)
Så derfor spurtede (tøffede i klipklapper) jeg op til K, som netop har fået en kuffert på størrelse med mig i fødselsdagsgave, og kom hjem igen 2 timer senere(vi skulle lige sige hej, ik); en kuffert og en rygsæk rigere.

Synes dog stadig det er en kende unødvendigt at forlade en verden domineret af klipklapper, maxikjoler og 25 grader for et koldt land. Og nej. Er stadig ikke færdig med at pakke.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar