Wuhu!

Mine ALLERførste ærter!! (næsten.. Kunne ikke vente med at spise de andre...)

Jeg elsker juni. Specielt fordi alle de ting jeg har plantet og sået, begynder at pible frem nu; eller rettere sagt, det gjorde de egentlig for nogle måneder siden, men nu bliver det spiseligt. Jeg har allerede kunne høste de første ærter og sukkerærter (som altså smager 20 gange bedre end de købte, det et faktum!) og spise den første salat og spinat - som ligeledes smager fantastisk. Sprødt, friskt og saftigt. Der er intet som at kunne gå ud i haven og plukke og indsamle ting, der har stået og drukket regnen eller slikket solskin, for man kan smage det.

Nogle vil sige at jeg er lidt besat. Fanatisk, om man vil. Hvilket måske nok er sandt.. (vi lader bare som om jeg ikke har tre mælkekartoner med ærter og bønner stående, samt 3 æggebakker med squash (den store der er ved at flygte ud af vinduet..), mere forårsløg, blomster og alt mulig andet jeg ikke kan huske hvad er...)
Som haven ligger nu er der både gulerødder, forårsløg, tomater, chili og bønner på vej. Og jeg kan ærlig talt ikke vente.

Min værste fjende er pt. sneglene. Mest fordi jeg ikke kan kende forskel fra en brunlig skovsnegl til en dræbersnegl, og dræbersneglen skal fanme ikke i nærheden af mine grøntsager. Så hver gang jeg ser dem, overhælder jeg dem med salt og ser på dem dø. (En kende makabert, men de skal ikke flygte!) Og Steve? Ham har vi ikke set i lang tid :( Så.. Steve? Hvis du læser dette.. Jeg savner dig. Det gør S også, selvom han ikke siger det højt. Men jeg kan se det i hans øjne. Vil du ikke nok komme hjem? Vi skal nok være bedre denne gang, jeg lover det. Bare kom hjem...