24. april 2011

Hvem jeg er?


Hvem er jeg, spørger du?
Jo. Det er mig, der er inde i hende med det mørke hår. Kira. (Jeg har faktisk fået briller nu, hvilket ændrer mit udseende betydeligt. Men jeg synes vi skal lade som om dette ikke er tilfældet).
Jeg huserer i Aarhus, hvor jeg har et lille hummer med S, min kæreste. Jeg studerer kunsthistorie, og begivenhedskultur, af ren interesse mere end så meget andet, og fotograferer på siden.
Lad os svælge (jeg finder mig selv vældig interessant): Til manges forundring bruger jeg en del tid på DIY, planter (ikke på sådan en snakke-med-planter-excentrisk-måde, mere sådan plante-krydderurter-og-ting-til-haven-og-vindueskarmen-måde) og mad - Jeg sætter pris på disse små ting i dagligdagen og alt mulig andet.


Men jeg vil egentlig gætte på, at I finder mest ud af mig, og os, ved at læse med fra nu af, så I skal være så velkomne :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar