Når kæresten bliver syg...

Min bedre halvdel er syg. Jeg kan sagtens se dig, kære kvindelige læser, vende det hvide ud af øjnene. For det er aldrig - ALDRIG sjovt med en syg mand i huset.
Men sådan er det ikke med B. Ofte aner jeg ikke at han er syg. Modsat mig, jeg er halvt hypokonder på min mors side. Der er aldrig tvivl om noget som helst, hvis jeg er imaginært sløj.

Tilbage til B. Som sidder med blanke øjne, åben mund, kridhvid i hovedet, og mumler uforståelige ting en gang imellem. Men papir stukket i næsen, så den ikke løber nogle vegne, og godt viklet ind i mine tørklæder. Han er ynkelig, og som den kvinde, jeg nu engang (lader som om jeg) er, kommer moderfølelsen op i mig, når jeg kæmper for at få smitten ud af ham og i stedet tage den over på mig selv.

Det var igår. Han var ikke rigtig til at komme i kontakt med, eftersom at han havde travlt med at tåge rundt i sin feber/rødvinsdøs. Hvilket gav mig muligheden for at se Project Runway, et program drengen hader.

Kira har været mægtig at illustrere dette indlæg

Han må have sneget sig til tilfældigvis at se, hvad der foregik, for pludselig begyndte han at kommentere med. Han var især meget enig med Heidi Klum og Michael Kors, da en designers kjole mindede om en beskidt dug.
Det var bevis nok for mig; B var vitterlig syg.

For resten. Mine moderlige følelser og mit ønske om at fjerne den slemme, slemme sygdom fra hans krop, og "Åh skat, hvis jeg kunne, ville jeg være syg i stedet for dig" virkede. Jeg er nu syg, og B har det meget bedre. 

Jeg mente det sgu da ikke.