17. maj 2011

Postbudet på besøg

Jeg har brugt for mange penge.
Altså. Virkelig for mange penge.
Og min dårlige samvittighed har lige banket på døren med postbudet under armen. Eller omvendt.

Små tanker sniger sig sikkert frem om alt det lækre tøj hos asos.com, du egentlig også har lyst til at smide et par bundter penge efter. At når jeg åbner pakken, hvor det vælter frem med blomstrede sommertoppe, så vil min samvittighed kravle hen i hjørnet til en time-out.

For at starte et helt andet sted end selve historien: Jeg kan ikke finde ud af at bruge penge på mig selv. Tøj kredser jeg om i flere dage, før jeg kan tage en beslutning om det skal med mig hjem. I takt med at netshopping bliver mere og mere populært, så er denne kredsen-rundt-om steget stødt - det er kun særlige tilbud med gratis fragt, der får mig til at handle hurtigere (ha, get it? Sorry, tidlig morgen...)
Når det gælder gaver og andre mennesker har jeg ikke de store indvendinger mod at bruge enorme summer penge. Men det er komplet umuligt at retfærdiggøre en umiddelbart ligegyldig brug af penge, som mode til tider godt kan være. Mistede vi et par læsere med det udsagn?

Hvorom alting er kan jeg ikke komme ud over at jeg har brugt 800 kr., som for en SU-fattig studerende er et helt madbudget. Men når jeg vender og drejer denne nyåbnede pakke, roder lidt med de nye varer, så bliver samvittigheden henvist til skammekrogen.
For leverancen var ikke bunker af tøj fra H&M, men blæk fra Skin Candy, nåle og tuber. Alt sammen fra tatto.dk - og så er det vel på en måde til andre...


Usædvanligt interessant billede, I know. Tatto.dk burde sponsore pakken med den her reklame... *host*

(Billede: privat)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar