30. maj 2011

Muse, min muse

Nu hvor studietiden  lakker mod enden (inden kandidaten påbegyndes), og sommerferien kan skimtes for enden af den sorte eksamenstunnel, begynder jeg at overveje mine muligheder for ferien.
S og jeg tager til Island i to uger (wuhu!), men udover det er der en masse vidunderlig fritid, som jeg nu lægger planer for. Een af mine store planer er at få gang i mit kamera igen og få eksperimenteret med en masse smukke mennesker. Når jeg ikke leger kunsthistorie-studerende, leger jeg nemlig fotograf. En leg Nadia og jeg ofte har leget sammen, de sjældne gange vi ses om året. Man kunne næsten sige at hun agerer muse for mig, for når vi skyder sammen, så fungerer det. Ikke når vi opstiller en scene, men derimod når vi har skudt en del, og er trætte og stille, så opstår øjeblikket - og det bliver perfekt.
Det ville være rimelig i orden, hvis jeg kunne finde én, hvor bare nogenlunde samme connection kunne opstå - her i området ;)

Her er nogle eksempler på, hvad vi to har lavet sammen.

Bortset fra de tanker jeg gør mig om sommeren, har jeg et projekt kørende med en veninde fra Musikkonservatoriet, som bliver aktuelt senere på sommeren, og jeg glæder mig helt vildt til det kan realiseres. Lad eventyrene komme hid.

Ps. Hvis du vil se flere billeder af skønherlige Nadia, eller bare andet af mit fotografiske arbejde kan du gå til www.kirabo.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar