22. maj 2011

Screaming Masterpiece

Random billeder af P og jeg fra gymnasietiden med rødvin. Og tynde øjenbryn *host*

Forleden aften faldt S og jeg over en dvd, vi købte for laaaarng tid siden, men aldrig har set. Screaming Masterpiece; en dokumentar om islandsk musik gennem 100 år. Som dokumentar var den ikke fantastisk, men som introduktion til islandsk musik (ikke kun Björk & Sigur Rós...) var den skøn. (Kan købes på Amazon).
Selvfølgelig var der en del musik af Björk - Hvilket fik mig til at tænke på de hyggestunde jeg havde med P, da vi gik i gymnasiet. Vi ville sidde på gulvet på et af vores respektive værelser, stearinlys tændt, rødvin i glassene og Björks cd'er på repeat. Jeg savner de aftner. Vi ville sidde og kontemplere over livet, musikken og vores venskab (det endte ofte i tårervædede kærlighedserklæringer (venskabelige, ikke) til hinanden og åbenbaringer som var glemt næste morgen. Men vi gjorde det så ofte vi kunne. Jeg tror det må være 4-5 år siden vi gjorde det sidst, men det er dejligt at komme i tanke om.

Minder til side. Mange har en mening om Björk - nogle har måske endda glemt hende. Personligt synes jeg hun er fabelagtig, og jeg kender ingen der kommer på højde med hendes unikke univers. Så en lille samling fantastisk musik til dem der har glemt, dem der vil give det en chance, dem der ikke kender og dem som bare gerne vil nyde.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar