Mænd og regnbuer

Igår havde S og jeg planlagt at vi endelig skulle op og se Your Rainbow Panorama ovenpå ARoS. Vi havde tilgengæld ikke planlagt det særlig godt, for vi måtte styrte ud af døren med kæmpe fyldte maver (av) (i øvrigt var de fyldte med hjemmelavede pizzaer, lavet af tyrkisk fladbrød, nom!), og i min kamp for at styre mit nyklippede pandehår missede vi bus efter bus..




På vejen op til museet trak S i mig som et barn (kunne jo praktisk talt ikke bevæge mig, var så mæt). Synes det er en kende ironisk, at det var ham, der trak afsted med mig og ikke omvendt. Det er alligevel mig, der læser kunsthistorie! (I raised him well)

Har altid syntes at den der regnbue er pæn, specielt udefra. Og udsigten over Aarhus er ligeledes pæn. Men kan ikke rigtig finde ud af, hvad man skal gøre med regnbuen, når man går indeni den. Andet end at blive grænseløst irriterede over børn og teenagere, der leger fangeleg og tager tacky billeder til facebook midt i det hele. Måske er den bare ikke for mig, den der regnbue.