Kælenussenavne

Selv før jeg blev født, havde jeg kælenavne. Nok mest fordi mine forældre stadig ikke havde bestemt sig for et navn til deres Babybarn. Gudskelov endte jeg ikke med det navn, men jeg bliver stadig kaldt det. Faktisk så ofte, at jeg forventer skældud det øjeblik min mor kalder mig Nadia.

Af kælenavne har min far altid kaldt mig de mest langt ude ting. Hvor han får det fra, har jeg ingen anelse, men det har altid fået mine venner til at fnise. Jeg forstår det måske lidt:



Man kan undre sig over, hvor præcis ’søster’ og ’lagkage’ kom fra – især fordi jeg altid har hadet lagkage, og min far spiser det heller ikke. Til gengæld findes der endnu et ’søster’-kælenavn:



Måske min far forsøgte at rode bod på at jeg ingen søskende har?

Som mange andre børn, blev jeg også kaldt Mulle. Men da mine forældres ven hedder Muldgård, og dermed Mulle i folkemunde, dannede det en vis forvirring. Dét fandt min mor hurtigt svar på:



Jeg bliver stadig kaldt ved disse navne, men det mest brugte af min far er denne:



Min mor kalder mig mest Nashpige – det kan man ikke så godt tegne.

Du bliver måske lidt nervøs over min opvækst, og kæmper lige nu imod at ringe til Børneforsorgen og skrige ind i røret: ”De kaldte hende KOMPOST! Hvad giver du mig?” – men bare rolig. Mine forældre opdragede mig til at tro, at jeg er hende her: