30. april 2011

Om bedste venner og mord?





I den sidste lange tid har min BFF, P, og jeg planlagt vores fælles ven, T's fødselsdag. Sagen er nemlig den, at da jeg fyldte år tilbage i januar, viste det sig til min overraskelse at de to havde planlagt en hygge-aften med alt betalt - vin, mad og biograftur. Jeg fik endda et billede af dem, med en sød besked bagpå (se nederst). Tilbage til nu.
P og jeg havde altså planlagt en hyggemiddag med os tre og vores respektive bedre halvdele og baby E.
Det hele startede perfekt ud med høj sol og varme, menuen var sammensat og alt ville blive lige i øjet.
(Hvilket det også blev efter en timelang kamp med hjemmelavede, dybtstegte fritter - omg, gør det aldrig igen - og en pastelfarvet rødvinssauce). Ligesom resten af Aarhus' ungdom havde T været til Kapsejlads (for ikke-aarhusianere er dette arrangement forårets (sommerens?) største undskyldning til at drikke i universitetsparken fra kl. 8 om morgenen. Er jeg den eneste, der synes det er absurd? Og nej, det synes jeg ikke kun fordi jeg ikke kunne komme med, sh), anyhoo, dette gjorde at han var lettere beruset (og snøvlende) ved ankomst, og det blev i grunden værre i løbet af aftenen. Jeg har billeder af ham i lidenskabelig omgang med en cherry-tomat. Don't ask.
Efter at vi havde forberedt maden i 2½ time kunne vi endelig begynde - og dog! T havde købt vin og havde forberedt en tale (ja, vi tænkte det samme - This outta be good!). Efter mange omveje, fnis og grin og pegen fingre, fik han slået fast, at de bedste venner man kunne tænke sig, var dem, der vil slå een ihjel, før man gør noget dumt. (Det har P og jeg åbenbart begge meddelt ham at vi ville et par gange siden gymnasietiden).

Så lad det være lektien for i dag;
Hvis dine venner er af den slags, der kunne finde på at slå dig ihjel, før du begår en fejltagelse, så har du fat i noget godt.

(Billeder fra i aftes og billedet af T & P)

2 kommentarer:

  1. Salaten med pinjekærner ser rigtig lækker ud :D

    Nesta,
    http://neonstars.blogspot.com/
    _

    SvarSlet
  2. Det var den også! Det er en blanding af rucola, mango, avocado, rødløg og pinjekerner :) Kan klart anbefales!

    SvarSlet