28. april 2011

Kampen om solen



Som (næsten) alle andre tog jeg hjem til familien i påskeferien. I Synnejylland.
Jeg var ekstatisk, da jeg ved min ankomst fandt ud af at solen brager ned og temperaturen sagde sommer. Dog var jeg knap så ekstatisk, da jeg måtte låne sommergarderobe af min mor, fordi jeg ikke havde medbragt andet end lange bukser og bluser, og læderjakke.. Endnu mindre, da S grinede af mig, da jeg var iført min sommermundering (multifarvede shorts. De var behagelige!)...
Lykken fortsatte. Efter et par dages havearbejde (for the win) og dejlige sol, opdager jeg, at jeg pludselig er rødspættet på arme og bryst. Wuhu. Soleksem fra Helvede. Good grief. (Jeg kan så fortælle at yderligere solbadning ikke får det til at forsvinde. Jeg har forsøgt.) Næste dag måtte havearbejdet foretages i førnævnte shorts, samt langærmet og tilknappet hvid skjorte, så Soleksem fra Helvede kunne forsvinde (så jeg igen kunne optage min plads på græsplænen i solen). Så efter en hel dag med overkroppen komplet dækket af hvidt bomuld, kunne jeg med god samvittighed sove, inden en ny dag med sol mødte mig.
At jeg så vågnede med flere røde knopper, er så en anden ting... Varmeknopper? Krop - Kom ind i (sol)kampen.

Nu er jeg hjemvendt til Aarhus, bleg hud, eksamensopgave. Jeg fik i øvrigt fantastisk vejledning til selv samme opgave af min vejleder. At mine notater fra dette vejledningsmøde er komplet ulæselige, og at jeg derfor ingen anelse har om hvad underviser og jeg selv kom frem til, er bare the icing on the cake. Brilliant.

(Billede: Privat)

3 kommentarer:

  1. Dette virker som en virkelig hyggelig og sjov blog, så jeg med glæde læser fast, fremover (:

    SvarSlet
  2. Ih, det er jeg glad for at høre, velkommen til! :)

    SvarSlet