Viser opslag med etiketten angst. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten angst. Vis alle opslag

11. august 2011

Dødsangst under flyveture

Jeg er normalt ikke meget for at flyve. Faktisk har jeg det så ubehageligt med det, at jeg under hele flyveturen konsekvent messer "vi styrter om lidt, vi styrter om lidt...". Men jeg skjuler det godt. Mest fordi jeg oftest flyver alene.

Til trods for dødsangsten, synes jeg, at det er enormt sjovt, når flyet sætter i gang for at gøre klar til at lette. Umiddelbart har jeg det så morsomt, at jeg flere gange har taget mig selv i at hvine højlydt...


Jeg kender ikke fyren ved siden af; en fyr, der var langt mere panisk end mig.

(Igår aftes landede jeg i Københavns Lufthavn efter at have brugt 3 uger i Island; 3 fantastiske uger. Sikke et regnvejr at komme hjem til.)

13. maj 2011

Sommerfuglene slår til igen!

Jeg fik en sommerfugl i hovedet i dag. Og hva' så?, tænker du nok. Jo, nu skal jeg fortælle dig, hvor sindssygt farligt sådan noget kan være.


Det var lidt svært at tage et selvportræt i situationen, så her er en rekontruering af optøjerne.

Har du nogensinde overvejet at sådanne kreaturer ("Nadia, et kreatur er en ko"... holdnukæft) er behårede biller med vinger dækket af støv, som den nok skal få gnubbet af i hovedet på dig, så snart den ser en mulighed for det? De er ikke smukke, nej, deres mønster på føromtalte vinger er der for at skræmme - og det virker.

Faktisk er det ikke helt langt fra sandheden at disse kræ er farlige. I min søgen på nettet efter netop hvor farlige de er, fandt jeg frem til en såkaldt Paysandisia archon. Den lever i Danmark og er meget farlig. Især for palmetræer. Egentlig kun for palmetræer. Men stadig farlig.

Men der findes også sommerfugle, der suger blod. Jo sgu, nu blev det straks mere alvorligt, jeg så godt, du ryster lidt i bukserne. Oftest suger de hos pattedyr, som fx. køer (der var den med kreaturer igen), og mennesket er nu engang et pattedyr. Hjemmesiden, hvorfra jeg lige nu tanker min viden omkring sommerfugle, påstår godt nok, at de ikke er direkte farlige for mennesket, men man skal altså ikke tro på alt hvad man læser.

Sommerfugle er altså farlige; de er væmmelige, ækle og ulækre. Jeg synes, at alle de 2432 arter i Danmark skal smutte til varmere lande. Især når samtlige opsøger mig i sommerhalvåret og truer mig på livet. Hver sommer.

Nogle ville nok mene, jeg skulle have holdt mig fra den sommerfuglebusk i dag. Men det er så dejligt med friske blomster på sofabordet...


Jeg plukkede blomster for dig, kære læser, så du kan nyde dette *host* fantastiske *host slut* billede. Nemlig. Det er ikke alle bloggere, der går SÅ meget igennem for deres læsere.

Hvis du stadig ryster på hovedet af min meningsløse pladder om angst for sommerfugle, så tag dig en sludder med Nicole Kidman, der lider af Lepidopterophobia - fobi for sommerfugle og natsværmere.