21. september 2011

Farvel for nu

I har nok lagt mærke til at her har været lidt stille på det sidste. Situationen er sørgeligvis den at vi har valgt at gå hvert til sit, og stoppe med at blogge på Saga Blot. Det var sjovt så længe det varede, og vi har været glade for jeres besøg.

Vi håber I vil besøge os på Den Lille Sorte & Dear optimists.

Tak for denne gang :)

15. september 2011

Selvom man er alene hjemme.. vol. II

Hvad jeg troede ville have været en weekend alene hjemme, viste sig meget hurtigt at blive 8 dage alene hjemme. En meget interessant situation for mig, som aldrig er alene hjemme.
Men der dannede sig meget hurtigt ideer for alle de ting, jeg kunne foretage mig i disse 8 dage...

Image Hosted by ImageShack.us
Altså, når man er alene hjemme, er der ingen fordømmende øjne. Så der kan købes ind og spises lige hvad man lyster!

Image Hosted by ImageShack.us
Og man kan rende rundt splitterragende og synge højt med på Lady Gaga. (I HelloKitty-trusser...)

Image Hosted by ImageShack.us
Og man kan lave alt det mad til sig selv, som kæresten ikke gider at spise!

Image Hosted by ImageShack.us
Og se gyserfilm i mængder (S nægter at se dem...)..

Image Hosted by ImageShack.us
Og fylde heeeeeele sengen!

Image Hosted by ImageShack.us
Men i realiteten, efter få dage, ender man med at falde i søvn med tårer i øjnene, fordi man savner at blive holdt om. Så kom dog hjem. 

14. september 2011

Overraskelsesvisit

Det bedste ved B's fødselsdagsfest i lørdags var at hans bror pludselig stod i døren. Vi havde ikke set ham i 3 måneder, og ingen vidste at han kom.

Jeg krammede ham til hans ben faldt af.

Det værste ved B's fødselsdagsfest i lørdags var at hans bror vandt i Bezzerwizzer.


Jeg er ret imponeret over at de sidste tre indlæg fra mig alle indeholder en anekdote fra B's fødselsdag. Ikke én eneste har ham portrætteret... Slemme Nadia, skam dig.

13. september 2011

Efterår når det er bedst

Image Hosted by ImageShack.us


Image Hosted by ImageShack.us

Ikke fordi der skal gå madblog i den, men.. Lavede rigtig efterårsmad til mig selv her til aften, en kombination som er værd at anbefale: Bagte rødbeder med timian og hvidløg, salat med bacon, pinjekerner og stegte rødløg med timian ligeså. Et skvæt balsamico henover, og så kører vi.

12. september 2011

Gravid?

Min far er enormt 'jeg-vil-være-onkel-morfar-snart'-skruk for tiden. Ikke så meget for tiden; det har stået på siden jeg annoncerede at jeg kom ind på Roskilde Universitet.

Til B's fødselsdag, efter et kageorgie uden lige, kiggede han på mig og smilede forventningsfuldt (der måtte jo være en grund til at hele familien skulle samles. Altså, ud over B's fødselsdag...*host*):

"Er du sikker på at du ikke gemmer andet derinde end kage?" og klappede mig på mit cykeldæk.


Bare rolig. Der er umiddelbart ingen udsigt til at denne blog udvikler sig til en babyblog. Det ER bare kage.

11. september 2011

Selvom man er alene hjemme..

Selvom man er alene hjemme, er det rart at lave god mad til sig selv. Så det gør jeg! Selvom halvdelen bliver mislykket... Det er tanken der tæller?

10. september 2011

Overvældende travlhed

I dag er travl. Det er drengens fødselsdag, som skal fejres (det første er løgn, det er først på mandag), jeg har bagt siden jeg kom hjem fra uni igår (hvilket også er løgn) og gjort rent i hele hytten (B gjorde), fordi min kære fader aflægger også et visit og overnatter.

Der er så også et par tusind sider, der skal læses til på mandag (endnu en overdrivelse) og mit hoved er ved at stå af.


Travlhed er også skyld i at blyantstregen aldrig blev visket væk...

9. september 2011

Udtryksfuld

Over en fredagsøl fik jeg i dag at vide af en medstuderende at mine øjenbryn er meget udtryksfulde. Det er faktisk ikke første gang, jeg får det at vide, men denne gang gav det mig nogle nye associationer... 
Det skaber altså en del konflikter, når vi er så mange der skal blive enige om hvilke følelser der skal udtrykkes i det der ansigt... 

8. september 2011

...med et pift af citron*

Det er genialt at bevæge sig udenfor i pisøs regnvejr i sit nyerhvervede (børne)regntøj, stolt og glad over at være så heldig at have sådan et sæt, indtil man - efter at have rynket på næsen af den fiskelugtende mand ved siden af i toget - finder ud af at selvsamme regntøj åbenbart har ligget sammen med B's tørfisk i kufferten...

En dunst, der aktiveres ved regnskyl, kan jeg forstå...


*Direkte henvisning til Ed, Edd 'n Eddy.

7. september 2011

Pakker

I dag var en god dag (efter jeg kom hjem fra uni). Havde nemlig fået to pakkesedler imens jeg har været væk (postmanden har sikkert droppet overhovedet at ringe på mere, siden jeg aldrig åbner for ham..). Siden jeg kun vidste hvad den ene pakke indeholdt (et par briller som jeg vandt via Lensway.dk) var jeg mildest talt spændt. For det eneste andet jeg havde bestilt var fotografier i en størrelse der passer brevsprækken - Så det kunne tydeligvis ikke være dem.. Og dog. Fik udleveret en megapakke fra foto.com (som jeg naturligvis var nødt til at pakke op midt i Løvbjerg, kunne ikke begribe hvordan 8 fotografier kunne fylde så meget). Men det viste sig at der var logik gemt bagved..
Image Hosted by ImageShack.us

Har aldrig oplevet noget lignende. Fantastisk service!
Image Hosted by ImageShack.us

Image Hosted by ImageShack.us
Gamle (sorte) briller og nye (brune) briller. 
Er således den lykkelige ejer af nye briller og pæne fotografier (og urimelig meget overskudsemballage...).

6. september 2011

Pjækkesygedag

Kender I det, når man melder sig syg fra sit studie med henblik på en nem ekstra fridag (med andre ord: at pjække)? Men at Karma så kommer og bider dig i røven?

Nåmmen, det gør jeg altså:


Beklager den fantastiske kvalitetsscanning...

5. september 2011

Lemons

Jeg er lige kommet tilbage fra en weekend i Sønderjylland, jeg er syg og jeg går i seng. Vi ses imorgen.

4. september 2011

Arbejdsweekend

Hold nu op, hvor jeg føler mig kronisk træt og samtidig vild efter at tage hul på efteråret. Det er en mærkelig fornemmelse at være SÅ frisk på det hele, være fuld af energi, mens ens krop nægter at rejse sig fra sofaen. Du kender det sikkert godt.

Men skide godt at den så gør det alligevel. Rejser sig.

For ellers havde C aldrig fået den her:


Egentlig fik han mere. Den blev også farvelagt, men jeg har ikke et yndigt billede af det endnu, så du må nøjes for nu :)

3. september 2011

Regnvåde islændinge

Sidste weekend var S og jeg på Møn. Når man har en islandsk kæreste følger der visse ting med. Man må sige at jeg var en kende overvældet de første par gange jeg stiftede bekendtskab med S' mange familiemedlemmer - især fordi min familie er ret lille. Men på den anden side er alt småt i forhold til islændinges familier... Hvad, jeg så synes er pudsigt, er at en god del af hans familie befinder sig i Danmark (før jeg startede på Medieskolerne i Viborg og dermed mødte S havde jeg ingen anelse om hvor mange islændinge der faktisk befinder sig i Danmark!). Men altså back to the point, hvert år holdes der familiesammenkomst, og det var vi altså til sidste weekend. En våd og blæsende, men vildt hyggelig weekend i det fugtigste sommerhus, jeg nogensinde har befundet mig i.
Image Hosted by ImageShack.us
Image Hosted by ImageShack.us
Image Hosted by ImageShack.us
Image Hosted by ImageShack.us
Image Hosted by ImageShack.us
Image Hosted by ImageShack.us
Image Hosted by ImageShack.us
Image Hosted by ImageShack.us
Image Hosted by ImageShack.us

2. september 2011

Semesterstart

Jeg er træt.

Åbenbart så træt, at jeg slet ikke kan finde det indlæg, jeg havde forberedt til jer. Det stod ellers lige dér i Word. Jeg må vist hell...


1. september 2011

Favoritter en masse

En af mine store guilty pleasures er Etsy.com. Jeg håber, og forventer lidt, at mange af jer kender stedet, men hvis ikke, venter der jer noget farligt vidunderligt. Siden er en markedsplads for private og små firmaer der sælger alt fra håndværk til vintage fra hele verden, alt hvad hjertet kan begære.
Jeg har hovedsageligt brugt siden til at købe smykker og dele til DIY-projekter, men du kan finde næsten alt.
Her viser jeg et udvalg af ting jeg enten beundrer eller ønsker mig. Klik på billederne for at komme til varen.

Enjoy your shopping.

31. august 2011

Filmanbefaling: Super 8

Super 8. Nu har jeg osse været inde og se den.

B hev mig ud af sygesengen (noget ørefis), stak mig en håndfuld slikpenge og sendte mig ud af døren med svigerfar og hans ven, Flemming.


Svigerfar til venstre, Flemming til højre. Størrelsesforholdende stemmer overens med virkeligheden, men Flemming har ikke hentehår. Ikke så meget.

Filmen var noget helt andet end hvad jeg forestillede mig. Mest fordi jeg forestillede mig førend jeg opsøgte information. Men jeg blev overrasket! Den er en god blanding af humor, sci-fi, thriller, kærlighed, teenagedrama, og hvad man nu ellers kan finde af forskellige genrer.

Jeg blev særligt glad for skuespilleren Ryan Lee's figur. Drengen har det største tandsæt i mands minde, hvilket de har gjort værre ved at give ham bøjle på. Men han har en rygsæk fuld af hjemmelavede bomber, heksehyl og kinesere med sig overalt, hvor han går, og er altid klar på at sprænge et eller andet i luften. Sådan en ven vil jeg gerne have.



Skynd dig ind og se den mens du kan! Den skal opleves i biografen!

30. august 2011

Right now

Kasernen i Aarhus. Hjem for de æstetiske fag. Fotograf: Alexandra Balshøj
Idag vendte jeg tilbage til kasernen i Aarhus, universitetet og kunsthistorie. Nu som kandidatstuderende. Det har været en usandsynligt lang dag (kom først hjem for 3 kvarter siden) fyldt med pressede workshop- og læseplaner, museer oplæg, navnerunder og tapas. Denne uge er travl, og jeg er træt. Hvorfor jeg vil styrte ind under min dyne, så jeg kan være frisk til endnu en dag imorgen med flere museumsbesøg, oplæg og nye mennesker. :)

29. august 2011

Endnu et tørklæde til samlingen

Hvis der er noget, der er fantastisk, så er det altså gaver.

Når man går rundt i en verden, hvor man får det fysisk dårligt over at bruge penge på (nødvendige) ting til sig selv, når disse penge måske skulle gå til nogen, der mangler meget mere end en selv, så bliver man varm om hjertet, når en pakke kommer ind af døren. (Hold nu op, en lang sætning...)

Det startede med en mail fra kundeservice hos Smartguy.dk; de ville give mig et gavekort, fordi jeg havde været så flink at købe... et eller andet hos dem for... lang tid siden. Det påstår de i alt fald at jeg har.

Ordren på en ny uundværlig ting blev lagt, og før jeg nåede at sende et tak afsted, stod postmanden udenfor min dør med mit nye tørklæde:



De er fanme hurtige, de der Smartguy.dk, Smartgirl.dk og hvad de ellers hedder derinde. Og søde at give en stakkels, fattig tegneseriefigur et fint tørklæde at vikle om halsen. TAK!

28. august 2011

Livets konflikter

Forleden fortalte jeg om mine forældre og håbede på at de ville scanne en ældre tegning ind, som jeg har tegnet for noget tid siden, om en af de store konflikter derhjemme: teskeer. Det har de nu gjort - og mange tak for det!

Ps. Skal måske lige siges at mine forældre ikke er helt så kiksede, plejehjemsagtige og hysteriske som tegningen fortæller. Ikke helt. ;)

27. august 2011

Den nye modelverden



Der er ingen tvivl om at jeg vender begge tommelfingre op ad, når jeg læser, at det bliver mere og mere in at modebranchen roder rundt med plus-size models (med andre ord: ganske normalstørrelse mennesker). Måske det kunne overbevise folk om at de skal huske at indtage føde.

Men jeg kan godt få lidt ondt i min tegnede mås. Vi er nemlig nogle mennesker, der er så små at verden opfatter os som hobitter. Vi vil osse bare gerne elskes. Og helst i modeblade og på en runway.

Jeg vil jo bare gerne have et par bukser, der passer i længden...

26. august 2011

Selvforkælelse

I sidste uge engang havde jeg fået mig selv overbevist om at det var tid til lidt selvforkælelse (ikke et ord om manglende finanser). Og da der i øvrigt var fri fragt OG man fik en gave, så kunne jeg jo slet ikke lade være. Manglede jo også det hele. Sådan rigtig meget....
Nå, sendte altså en bestilling til e.l.f. igen. Vitalt køb. Som ankom i onsdags*. Mmmmhnymakeup. Traditionen tro har jeg selvfølgelig allerede afprøvet alle produkterne (neglelakker, pudder, lipgloss (som var gaven. Og som straks bliver sendt videre til K. Jeg ser jo latterlig ud med lipgloss.), pensler). Og ja, jeg er stadig forelsket i e.l.f., kan kun anbefale det.
Image Hosted by ImageShack.us


Image Hosted by ImageShack.us

* Altså, i realiteten er vi jo alle klar over, at postmanden ikke afleverede pakken til mig. Jeg måtte selvfølgelig selv hente den oppe ved postdamen (som i øvrigt er blevet rigtig venlig. Gad vide om hun læser med på bloggen... Hej postdame?!)

25. august 2011

Kærligheden til visdom

Om præcis en uge går jeg i gang med mit 5. semester på RUC. Dermed tager jeg også hul på min bachelor i filosofi, som overskriften refererer til: på græsk betyder filosofi "kærlighed til visdom".

Jeg ligner ikke den idé om en stereotyp filosof - en støvet brun droidekittel over skulderen med hænderne fulde af mindst ligeså støvede bøger, primært fordi de er gamle, bestemt ikke fordi de ikke bliver læst.


Ja. Jeg gør rent faktisk så store øjne hver gang jeg læser.

Bogdelen er dog rigtig - man er vel ikke universitetstuderende uden at man slæber 10 bøger efter sig på gaden.

PS. Hjertelig tillykke til et af verdens smukkeste og dejligste mennesker; min mor <3

24. august 2011

Man skulle tro, jeg havde smadret et spejl..

Igår havde jeg en craving. Efter en klassisk apple crumble. Så efter jeg havde spist min aftensmad bestående af 3 majskolber, havde jeg overtalt mig selv til, at det var meget vigtigt at jeg nåede at bruge ovnen lige efter S' 2 (!?) frysepizzaer var færdige, og dermed ville spare strøm og alt det der (ahem..). Så maste rundt i køkkenet for at blive færdig til at Law & Order skulle begynde og nåede det næsten (not really).
Og så tabte jeg fadet, da jeg ville sætte det i ovnen..
Kan godt se, at jeg bliver nødt til at forsøge igen i dag....

23. august 2011

Le udsigt

I dag lykkedes det mig at samle mit kamera op. Det sker så sjældent at jeg næsten ikke kan tillade mig at kalde mig fotograf længere.

Bevares, jeg skyder nok mellem de 5-500 billeder om ugen, men sjældent med øje for noget - ikke andet end noget random, de synes at skulle foreviges. Min udsigt, fx. Som altid er breathtaking, når solen går ned. Dog er de knap så "åndeløst spændende" at bladre igennem 2 års værd af billeder af en nedadgående sol.

Og når det så er sagt, skal det så også påpeges at efter at have ledt efter et foto af den eventyrlige solnedgang, er det komplet umuligt at opstøve et...

Derfor har jeg tegnet det:



Og før du spøger, så ja. SÅ pænt ser det faktisk ud. Det er godt nok i farver normalt, men...

22. august 2011

Happy camper - revisited

Det viste sig at vi slet ikke skulle til Nordjylland. Faktisk nærmere Vestjylland, Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Vi har haft en fantastisk weekend fyldt med blæst, grin, dårlig søvn, badning, lege og alt det andet camping fører med sig. (Samt gruppeoverfald af myg. Jeg grinede af S og P, der var blevet stukket i ansigtet, indtil jeg tjekkede mine ben og talte 59 stik.)
Fik desuden heller aldrig min tomatsuppe. Kan slet ikke købes i Bilka. Gad vide, om den overhovedet findes længere?

Image Hosted by ImageShack.us

Image Hosted by ImageShack.us

Image Hosted by ImageShack.us

Image Hosted by ImageShack.us

Image Hosted by ImageShack.us

Image Hosted by ImageShack.us

Image Hosted by ImageShack.us

Image Hosted by ImageShack.us



Nårh ja. Og weekendens joke: (Det er S' og mit telt til højre..)
Image Hosted by ImageShack.us