Viser opslag med etiketten opskrift. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten opskrift. Vis alle opslag

10. august 2011

Det lugter lidt af karry

Image Hosted by ImageShack.us

Igår fik jeg pludselig en hunger efter min fars thai-suppe. To be fair, så har jeg aldrig smagt den, når han har lavet den, kun hørt om hvor stor en succes den har været, når mine forældre har haft gæster til middag. Så  da S kom hjem efter sin løbetræning var suppen på komfuret, og kort tid efter sad vi begge og frydedes over vores brændende halse (den blev lidt stærkere end tilsigtet).

Hvb's thai-suppe (som er nok til 4-5 personer. Jeg laver denne portion, så jeg kan nyde den i flere dage efter, nam!):

1-2 løg
2 fed hvidløg
50g smør
ca. 3 spsk rød karrypasta
1 dåse flåede tomater
1 cm frisk ingefær
5 dl hønsebouillon
200 g ristet bacon eller rejer
1 stor dåse ferskner
2 milde chili
½ stærk chili
2½ dl kokosmælk

Image Hosted by ImageShack.us


  • Svits karrypastaen i smøret og tilsæt fintskåret løg, hvidløg, ingefær, chili og lad det svitse uden at tage for meget farve. 
  • Tilsæt tomater (jeg plejer lige at køre stavblenderen igennem inden), bouillon og kokosmælk, og lad det hele koge i 15 min. 
  • Tilsæt derefter ferskner og lagen fra disse, samt rejer hvis du har valgt dem fremfor bacon. Jævn evt. med lidt maizena. (Det kan godt være du tænker "Wtf, dåseferskner?!" - det gjorde jeg også første gang, jeg skulle lave suppen. Men det er SÅ godt, og giver den perfekte balance til den rimelig stærke suppe)
  • Tilsæt til allersidst koriander og bredbladet persille (hvilket jeg konsekvent glemmer). 
  • Tip: Det smager herregodt med hjemmelavede, superbløde naanbrød til. Har også opskriften på sådan nogen, så råb højt, hvis det har interesse. 

Image Hosted by ImageShack.us



Image Hosted by ImageShack.us


God fornøjelse :)

11. juli 2011

Saga Blot eksperimenterer i køkkenet: Paneer

Her i firmaet spiser vi ret ofte indisk. Det sker typisk, når jeg absolut ikke gider at lave mad, for det er så ustyrligt nemt at lave det (indisk er for mig hvad spaghetti er for andre).

Til aften skulle jeg dog forsøge mig med noget nyt, nemlig paneer, som er en indisk ost. Det så hysterisk nemt ud, da Anjum Anand kastede sig ud i det i programmet Indian Food Made Easy på BBC.
Nogle gange glemmer jeg bare at de snyder ustyrligt meget i madprogrammer. Plus, de er typisk kokke. De gør det ikke helt nemt for mig.



Men du skal da ikke snydes for opskriften! Derfor:

Du skal bruge:
  • 2 liter sødmælk (jeg vil her understrege vigtigheden af at det er sødmælk... gæt selv hvordan jeg regnede dén ud).
  • 200-250 ml tyk yoghurt (jeg brugte græsk yoghurt, bare for at gøre det internationalt)
Sådan gør du:
  • Få mælken op at koge i en stor sauterpande (jeg brugte en gryde, hvilket på ingen måde kan anbefales. Medmindre du har et par timer, du skal have slået ihjel).
  • Yoghurten hældes i så snart mælken koger. Sørg for at røre rundt hele tiden, mens yoghurten hjælper mælken til at koagulere. Hvis det ikke sker, så kom mere yoghurt i.
  • Når klumperne er... klumpede... og der kun er den lyse vælde (eller valle?), tager du panden af varmen.
  • Læg et tyndt klæde over en si eller et dørslag (som står i vasken) og hæld blandingen i, så vælden ryger ud i afløbet og du står med klumperne tilbage. Lad der løbe koldt vand henover blandingen.
  • Herefter svøber du osten ind i klædet og hænger det fra vandhanen, og lader det dræne.
  • Efter 20 min tager du din ost af vandhanen, maser den lidt og sætter din pande (med vand i) ovenpå den, så den er under pres (og dermed formes som en ost). Her kan du lade den stå, imens du laver mad.
  • Hvis du har noget tilovers, så opbevar osten i en tupperware dækket med vand.
Om det smager godt? Næ. Slet ikke. Men jeg brugte også letmælk. Og valgte at spæde den op med piskefløde.
Men det smagte godt i karryretten.



Hvis du vil kaste dig ud i det her, så følg for guds skyld opskriften.
Og når det så er sagt, så tror jeg at jeg vil overlade opskrift-delen af bloggen til madeksperten, Kira.

Opskrift fra BBC-programmet Indian Food Made Easy

24. juni 2011

Bringeren af salt

Én af mine yndlingsting at gøre om sommeren er at tage hjem til mine forældre i Sønderjylland. Til hverdag har jeg slet ikke så meget tid og overskud til at tage derned, som jeg gerne ville, så derfor elsker jeg at blive der så længe jeg har lyst til om sommeren.
Så det er planen for weekend (indtil videre). Altså at slappe af, hygge, snakke til langt ud på natten, spise lækker mad, drikke lækker vin, læse avis med kaffen, tulle i haven. Glæder mig allerede meget :J
De sidste par gange har jeg lavet krydderurtesalt til de to tosser dernede (jeg regner med, at der ikke hersker tvivl om, at det er mine forældre jeg snakker om her?), og af den grund er de begyndt at tage små glaskrukker med, når de besøger os, bare som en hentydning til at glasset er tomt og skal fyldes op.
Så det gør jeg.

Normalt laver jeg bare en blanding af halvsalt, rosmarin og timian (fordi det er de krydderurter, jeg har haft størst mængder af..), men fordi haven og vindueskarmen nu bugner af godt, forsøgte jeg at udvide min (og deres) horisont.
Jeg samlede en stor buket af timian, russisk estragon, persille og mynte, og kastede en lille håndfuld chilier fra vindueskarmen in the mix.

Image Hosted by ImageShack.us

Det er verdens nemmeste ting - at lave kryddersalt. Jeg vasker bare urterne, tørrer dem (og hvis det er rosmarin eller timian pilles stilkene væk), stopper dem ned i en minihakker med en god portion groft havsalt, wiz wiz!, og lader det tørre nogle timer - et voilá! Og omnomnomnom.

Endte med to forskellige blandinger; én med mynte, hvidlød og persille (den grønne) og en anden med chili, timian og russisk estragon (den rødlige).

Image Hosted by ImageShack.us

Så nu er det afsti-afsted, vinke vinke, bai! Du finder mig på en oplyst altan med et glas rødvin og engelsk krimi på tv (ja, de har tv på altanen....) et obskurt sted i Sønderjylland. 

28. maj 2011

Boller i regnen (hø hø)

Vi kan lige så godt tage konsekvensen af det. At vi har forårsregn en masse. Personligt vil jeg ikke brokke mig over det (1. mine planter elsker det, 2. jeg skal alligevel sidde indendørs og skrive eksamensopgave, så det er a-okay med mig at vejret sucks).
Forleden morgen var køkkenet tomt for morgenmad, så jeg smed boller i ovnen. Mmh! De blev ligesom jeg altid har ønsket - Præcis ligesom bollerne Aske bager i Bamses Billedbog! (Det irriterer mig ret meget, at jeg ved jeg har et perfekt billede af de her boller i en bog om Bamse hos mine forældre. Eller hos mine nevøer i Nord Irland? I hvilket tilfælde det bliver virkelig svært at få fat i det...)

Mmmmmh de er gode (and so flufffeeeeey!)

Så jeg vil anbefale jer at tage konsekvensen af regnen og bage dejlige bløde boller med smør og kardemomme, præcis som de var, da vi var små. Opskriften er Sif Orellana's (http://siforellana.dk) - Den er så god! Hun kalder dem akutboller, fordi de kan forberedes og bages på meget kort tid, perfekt til hvis du pludselig får gæster, eller har glemt en fødselsdag.

Here goes:

Sif Orellanas akutboller (12-15 stk)

200 g smør
2 dl mælk
40 g gær
1½ tsk salt
2 æg
2 spsk honning eller lys sirup
ca. 700 g mel
Masser kardemomme

Smelt smørret i en kasserolle. Hæld mælken i og vent til blandingen er håndvarm. Rør gæren ud i blandingen og tilsæt salt, æg og honning eller lys sirup. Tilsæt til sidst melet og kardemommen og ælt dejen godt til, den er dejligt blød og smidig. Form 12-15 boller, sæt dem på en bageplade med bagepapir og lad dem hæve under et fugtet viskestykke i 30 minutter. Pensl bollerne med sammepisket æg og bag dem ved 200 grader i ovnen i ca. 10 minutter eller til de er smukt gyldenbrune og gennembagte.

Så bag boller, spis dem under tæpper med varme drikke og hygge, go!