Viser opslag med etiketten læsning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten læsning. Vis alle opslag

16. august 2011

Boys not allowed

Image Hosted by ImageShack.us

Jeg bliver nødt til at bekende noget.. Jeg elsker chick-lit bøger. Uanset hvor meget jeg elsker at læse snørklede kunst- eller fotografirelaterede bøger, og uanset hvor kikset jeg selv synes det er, er der lissom bare ikke noget bedre end at forlade denne verden og dykke ned i en anden, hvor intriger, ulykkelig og lykkelig kærlighed og platheder dominerer. Og uanset hvor meget jeg elsker rock og metal (for det gør jeg) og uanset hvor mange nitter der er i mine sko (og det er mange), så elsker jeg stadig lyserøde bøger, der unægteligt altid ender lykkeligt.

Det hele startede med at jeg for ca. 5 år siden købte en billig paperback af Marian Keyes (Sushi for begyndere), da jeg forberedte mig på et par kedelige dage på sygehuset i Sønderborg (skulle have fjernet mandler, meget udramatisk). Læste bogen på 2 dage og har siden da været uhelbredeligt forelsket i alt Marian Keyes skriver og har skrevet.

Image Hosted by ImageShack.us
Egentlig skal Marian Keyes læses på engelsk, for der er hun mest morsom, men ellers en af mine yndlings. En samling noveller.

Jeg havde egentlig en snedig plan om at læse en masse mærkelige bøger hen over sommeren (ligesom alle andre), men efter flere forsøg, måtte jeg gribe til den sidste mulighed. Chick-lit. Og så færdiggjorde jeg pludselig hele bøger på enkelte dage. For jeg sluger det råt.

Image Hosted by ImageShack.us

De sidste par uger er det gået vildt for sig. Så vildt at S er blevet indviet i handlingen i min sidste bog (Love Affairs for Grown Ups af Debby Holt), og jeg har tudbrølet til slutningen af den forrige (mens S sov trygt ved siden af. Men den gamle dame var sådan et godt menneske, det var forfærdeligt at hun skulle dø!! (Love in Bloom af Sheila Roberts))

Image Hosted by ImageShack.us
Hader faktisk den slags film (for det meste), så det er overraskende at jeg kan læse den slags i mængder. Men nogle gange er det altså rart at forsvinde ind i en verden, hvor alt ender lykkeligt og alle får hinanden til sidst..

Så desuden Letters to Juliet i dag. Sikke en horribel film. Græd dog alligevel til sidst. Håber virkelig at det her er midlertidigt.

3. juli 2011

Et par bøger. Eller 17.

Jeg havde lovet mig selv højt og helligt ikke at shoppe.
For jeg mangler altså ikke noget, ikke noget særligt i alt fald.

Jeg hader når mor får ret.
- Uddrag fra min notesbog.

Det var heller ikke meget tøj, jeg endte med at købe. Faktisk ikke mere end en "læder"-jakke, en bluse, en tshirt, et par sko, en bh og et par natbukser (da jeg havde glemt noget så basalt). Det er altså ikke meget. Ikke når man tænker på at jeg er i besiddelse af to x-kromosomer.

Men bøger holdt jeg mig ikke fra. £1 for klassikere, £3-5 for nyudkomne, hvad giver du mig? Det resulterede desværre i en overvægtig kuffert. Men det var det hele værd, for se bare mine vidundere:


The Classics: L. Frank Baum: "The Wonderful Wizard of Oz", Robert Louis Stevenson: "The Strange Case of Dr. Jekyll and Mr. Hyde", Jonathan Swift: "Gulliver's Travels", Louisa May Alcott: "Little Women" (husker du da Joey læste den?) og Charles Dickens: "A Christmas Carol"


David Nicholls: "One Day", Emma Donoghue: "Room", Cecelia Ahern: "The Gift" og Mark Watson: "Eleven".

Jeg er allerede ved at være færdig med One Day, som snart kommer i biograferne. Den næste bliver nok hurtiglæseren The Gift, mens Room lyder så skræmmende god at jeg snart begynder at smuglæse lidt.


Bogen, der koster knap 200 kr i Danmark, og sølle £5 i England


The Bluffer's Guide to Philosophy (vi er jo nogen, der læser vores bachelor i filosofi...), Irvine Welsh: "Trainspotting" og Francesca Gould: "Horny Lizards and Headless Chickens".

De liderlige øgler og hovedløse kyllinger er en bog omhandlende underlig og fascinerende viden om ligegyldige og vigtige ting (?!). Den er et must-have. Simpelthen.

Jeg er godt nok dødtræt af at strikke forkert - og derfor landede turens dyreste bog i bagagen: Stich'N bitch Superstar Knitting.

Da jeg, som tidligere skrevet, ikke nåede hele vejen hjem fra min flytur og derfor brugte natten i min fars hjem, var der lidt flere bøger. Jeg havde nemlig bestilt tre nye bøger, hvoraf den ene er min favorit (The Secret Garden) og Kiras (Jane Eyre). Plus min far lige havde en ekstra bog til mig om de forskellige objektiver, der findes derude i verden. Det er nok den farligste bog.


Frances Hodgson Burnett: "The Secret Garden", Charlotte Brontë: "Jane Eyre" og Mary Shelley: "Frankenstein"

Jeg rejser snart afsted igen; næste destination er Island. Hvor bøgerne desværre også har ry for at være en smule billige. Men for at undgå at blive lokket i fordærv, slæber jeg nogen af de nyindkøbte med. Jeg forventer at fordybe mig i Room, The Secret Garden, Trainspotting, The Wonderful Wizard of Oz, Eleven og for sjov den om filosofi og de hovedløse kyllinger. 
En ekstra bog ryger også med i tasken. Den er ikke afbilledet her, for det er en gave til en, der nok har lidt lange øjne.

Hvad skal du læse her i sommerferien?