Jeg havde lovet mig selv højt og helligt ikke at shoppe.
For jeg mangler altså ikke noget, ikke noget særligt i alt fald.
Jeg hader når mor får ret.
- Uddrag fra min notesbog.
Det var heller ikke meget tøj, jeg endte med at købe. Faktisk ikke mere end en "læder"-jakke, en bluse, en tshirt, et par sko, en bh og et par natbukser (da jeg havde glemt noget så basalt). Det er altså ikke meget. Ikke når man tænker på at jeg er i besiddelse af to x-kromosomer.
Men bøger holdt jeg mig ikke fra. £1 for klassikere, £3-5 for nyudkomne, hvad giver du mig? Det resulterede desværre i en overvægtig kuffert. Men det var det hele værd, for se bare mine vidundere:
The Classics: L. Frank Baum: "The Wonderful Wizard of Oz", Robert Louis Stevenson: "The Strange Case of Dr. Jekyll and Mr. Hyde", Jonathan Swift: "Gulliver's Travels", Louisa May Alcott: "Little Women" (husker du da Joey læste den?) og Charles Dickens: "A Christmas Carol"
David Nicholls: "One Day", Emma Donoghue: "Room", Cecelia Ahern: "The Gift" og Mark Watson: "Eleven".
Jeg er allerede ved at være færdig med One Day, som snart kommer i biograferne. Den næste bliver nok hurtiglæseren The Gift, mens Room lyder så skræmmende god at jeg snart begynder at smuglæse lidt.
Bogen, der koster knap 200 kr i Danmark, og sølle £5 i England
The Bluffer's Guide to Philosophy (vi er jo nogen, der læser vores bachelor i filosofi...), Irvine Welsh: "Trainspotting" og Francesca Gould: "Horny Lizards and Headless Chickens".
De liderlige øgler og hovedløse kyllinger er en bog omhandlende underlig og fascinerende viden om ligegyldige og vigtige ting (?!). Den er et must-have. Simpelthen.

Jeg er godt nok dødtræt af at strikke forkert - og derfor landede turens dyreste bog i bagagen: Stich'N bitch Superstar Knitting.
Da jeg, som tidligere
skrevet, ikke nåede hele vejen hjem fra min flytur og derfor brugte natten i min fars hjem, var der lidt flere bøger. Jeg havde nemlig bestilt tre nye bøger, hvoraf den ene er min favorit (
The Secret Garden) og Kiras (
Jane Eyre). Plus min far lige havde en ekstra bog til mig om de forskellige objektiver, der findes derude i verden. Det er nok den farligste bog.
Frances Hodgson Burnett: "The Secret Garden", Charlotte Brontë: "Jane Eyre" og Mary Shelley: "Frankenstein"
Jeg rejser snart afsted igen; næste destination er Island. Hvor bøgerne desværre også har ry for at være en smule billige. Men for at undgå at blive lokket i fordærv, slæber jeg nogen af de nyindkøbte med. Jeg forventer at fordybe mig i Room, The Secret Garden, Trainspotting, The Wonderful Wizard of Oz, Eleven og for sjov den om filosofi og de hovedløse kyllinger.
En ekstra bog ryger også med i tasken. Den er ikke afbilledet her, for det er en gave til en, der nok har lidt lange øjne.
Hvad skal du læse her i sommerferien?