En aften i London

"Er der nogen, der har en øloplukker?"

Pigen maser sig ind mellem al vores bagage. Klokken er tæt på 12 om natten. Hendes svenske accent er gennemtrængende, selv når hun taler engelsk.

"Vi er mange, der har forsøgt med lightere og borde, men intet har hjulpet..."

Ireren rejser sig op: "Jeg er bartender OG irer: Jeg kan sagtens åbne den med en lighter!"

Hun kæmper et stykke tid uden resultat. Pigerne i de andre køjesenge fniser over irerens højrøvethed. Nu har vi jo hørt på, hvor fantastisk og god hun er til alting i to dage.

Jeg hopper ned fra den øverste køje, da jeg kan se, hun ikke kommer videre. Jeg tager flasken og lighteren ud af hånden på hende, og siger: "Ja, men jeg er dansker." og afleverer den åbne flaske til svenskeren.

Hun talte ikke til mig resten af den tid, vi begge var i London.

Invincible turtles kontra komplet ubrugelige

Når jeg skal sove, falder jeg altid i søvn med min telefon i hånden. Umiddelbart ved jeg ikke om det er det bløde lys fra den, der hypnotiserer mig i søvn eller om det er de røvsyge hjemmesider, jeg besøger.

Mine yndlingshjemmesider, der skal tjekkes hver aften er smartphOWNED, Unfriendable, OMG-facts, Failbook og The Art of Trolling (google/bing/yahoo navnene (jaja, du troede sikkert, jeg havde sørget for linksene til dig, men lidt skal du også lave). Der er ingen tvivl om at det grænser til sørgeligt, men orv, hvor er det altså behageligt at slutte aftenen af med et grin.

Igår aftes (okay, i nat) lå B og jeg ovenpå vores dyner, kampsvedende mens vi grinede af denne:

 

Det satte straks i gang i vores tanker, og vi begyndte på en længere historie om forskellige slags skildpadder og deres superheltekræfter og whatnot. Det kom der denne tegning ud af:

Hvis Teenage Mutant Ninja Turtles ikke allerede var opfundet, så havde vi altså haft fat i den lange ende igår aftes.