Søndag har aldrig været en af mine favoritdage. Modsat mange andre, der behandler den som en lille pose med guld. Især dem, der arbejder i butik, men det kan jeg såmænd også godt følge dem i. Også selvom jeg ikke havde det sådan dengang jeg spankulerede rundt inde i H&M (og tilmed blev betalt for det). Der brugte jeg som regel søndagen på at mugge over at arbejdsugen begyndte igen allerede dagen efter.
Så var der selvfølgelig også tømmermændene.
Mandag er dog min absolutte hadedag. Også selvom jeg fik arrangeret mit semester således at min uge først begyndte om tirsdagen. Men mandag skal bare være en møgdag. Sådan er reglerne. Også selvom mandag er Monday på engelsk, og ’mon’ betyder ’min’ på fransk. Men så har vi vist også overanalyseret i sådan en grad at vi kan tage resten af dagen fri.
Men søndag er bare ikke fri for mig i dag. Og slet ikke for Kira, som sidder med hovedet smeltet fast i bøgerne, og som skal aflevere sin eksamensopgave i morgen. Jeg tror, at hun heller ikke er særlig glad for søndag lige nu.
Vi havde aftalt at vejret skulle blive dårligt i Århus, og supergodt i Næstved; så kunne hun sidde indendørs med god samvittighed, og jeg kunne boltre mig i opgavepapirer ude på græsset. Sådan blev det ikke. Medmindre jeg tager flyverdragt på.
Jeg burde virkelig lave opgave. Men jeg bilder mig selv ind at det er komplet legitimt ikke at fokusere på egen opgave, når bedste veninde stresser over en eksamensopgave – så er det mit job at opmuntre hende, og ikke at være så egocentreret at jeg ikke kan se ud over mine egne bøger.
Nemlig. Jeg håber bare, at mit universitet forstår. Ellers må hun skrive i min kontaktbog.
Her ville jeg hellere ligge, ville jeg...
Hvilken dag er din hadedag? (Spurgt på helt samme syngende måde som Dolmio-reklamerne).
(Foto: Privat)
