Viser opslag med etiketten eksamenslæsning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten eksamenslæsning. Vis alle opslag

19. juni 2011

Afslutning af 4. semester og et bogforeslag

Lige nu sidder jeg i en hule lavet af sammenkrøllet papir, kaffekopper, bøger om hvordan man laver argumentationer, der holder (ultimative favorit: Smarte Studier - Sådan argumenterer du), notater, overophedet computer og min opgave. Min opgave, det færdige produkt. Åh ja.


Et af kapitlerne i opgaven, som jeg har skrevet sammen med tre andre damer
Jeg skal op imorgen tidlig. Alt for tidligt i forhold til at jeg skal ud på en mark (hvor Roskilde Universitet har hjemme. Sammen med fårene) midt i ingenmandsland.
Oprindeligt havde jeg færdiggjort mig mine tanker, udført en snorlige plan for hvordan mit forsvar skulle lyde. Men den blev hurtig manet til jorden, da jeg præsenterede den for B, som blev kridhvid i hovedet - han forstod det ikke.

Hvis der er nogen mennesker her på jorden, der kan kode mit mærkelige sprog, så er det B. Ergo måtte jeg konkludere, at jeg måtte have fat i nogle bedre argumenter, og helst også en løsning. Tænk engang, bogen havde den frækhed at foreslå mig at jeg skulle lave en brainstorm af alle de ord omkring dette emne, jeg havde oplagret inde i hovedet... altså, helt ærligt. Hvad har det NOGENSINDE hjulpet nogen!?



Så her sidder jeg. Med en veludført brainstorm med knaplæselig skrift, hvor to problemer er sprunget mig i øjnene - og sørme også en løsning. Jeg har på fornemmelsen at denne eksamen nok skal gå godt.

Der er selvfølgelig meget mere 'to it' i den bog, den giver nogle fantastiske værktøjer, som de fleste allerede besidder. Gør dig selv den tjeneste og skaf denne bog. Den er ikke kun god i forhold til mundtlige eksaminer, men også skriftlige, jobmæssigt, og i almindelig diskussion. Gør det.

3. juni 2011

Imma work on ma tan lines


Det er en herlig følelse, når man siger farvel til S og hans ven som er på vej til Djurs Sommerland i varmen, og man selv skal sidde med Judith Butler og analysere transkønnede modeller hele dagen.. (Ville i øvrigt være herligt, hvis Fru Butler kunne komme og hjælpe i person, tror jeg ville have lettere ved at forstå hendes vrøvl)
S har nemlig besøg fra Island/Norge (Islandsk ven, bor i Norge) hele weekenden. Måske man skulle se det fra den positive side - Jeg bliver fri for mandehørm og kæmpeprutter en hel dag? Og kan i princippet sidde udenfor og blive chokoladebrun (imens jeg læser, selvfølgelig)..

Jeg glæder mig meget til den dag, hvor jeg er færdig med eksamen, og jeg rent faktisk kan skrive om noget der bare grænser til interessant.

Ps. Jeg er i øvrigt iklædt joggingbukser med hængerøv, en gammel t-shirt og fedtet hår på tegningen. Bare som pointering. Og det er altså hænder, der vinker farvel på tegningen. Det var lidt svært at se hvad jeg tegnede gennem tårerne.